Flegmatisk
4.0
Man får ved filmens slutning lidt dét indtryk, at instruktøren gerne ville inkludere flere elementer, end plottet lagde op til. Det er naturligvis vor (ikke!) midaldrende lejemorders unge sidespring, jeg tænker på.
Selv om man efter at have stiftet bekendtskab med vor deprimerede, sympatiske hovedperson og hans to altoverskyggende udfordringer: Ægteskabskrisen og ønsket om at stoppe som lejemorder, skulle mene, at det burde være muligt at finde en måde at forene løsningen af begge udfordringer på, så lykkes det ikke. Hverken for vor "helt" eller for instruktøren.
William Macys ekstremt flegmatiske fremtoning og underspillede tristesse fungerer egentlig glimrende. Hans lille søn er lige lovlig moden af en 6-årig dreng at være. Farmand (Sutherland) er velsagtens meget troværdig trods den måske lidt vanskelige opgave at opfatte lejemord som et hvilken som helst andet civilt erhverv.
Filmens problem er den lidt for meningsløse kommunikation mellem lejemorderen og filmens to kvindelige hovedroller. Campbell er såmænd udmærket som vor antihelts skeptisk indstillede sidespring, men trods en del dialog forbliver hun en lidt underordnet figur for handlingen.
Samtidig er der en mærkværdig stemning af uundgåelighed over handlingen i filmens sidste tredjedel, som man kan ærgre sig lidt over ikke byder på mere. For filmen fungerer glimrende i hele den første times tid. Af samme grund burde den måske kun ha' tre stjerner.
Selv om man efter at have stiftet bekendtskab med vor deprimerede, sympatiske hovedperson og hans to altoverskyggende udfordringer: Ægteskabskrisen og ønsket om at stoppe som lejemorder, skulle mene, at det burde være muligt at finde en måde at forene løsningen af begge udfordringer på, så lykkes det ikke. Hverken for vor "helt" eller for instruktøren.
William Macys ekstremt flegmatiske fremtoning og underspillede tristesse fungerer egentlig glimrende. Hans lille søn er lige lovlig moden af en 6-årig dreng at være. Farmand (Sutherland) er velsagtens meget troværdig trods den måske lidt vanskelige opgave at opfatte lejemord som et hvilken som helst andet civilt erhverv.
Filmens problem er den lidt for meningsløse kommunikation mellem lejemorderen og filmens to kvindelige hovedroller. Campbell er såmænd udmærket som vor antihelts skeptisk indstillede sidespring, men trods en del dialog forbliver hun en lidt underordnet figur for handlingen.
Samtidig er der en mærkværdig stemning af uundgåelighed over handlingen i filmens sidste tredjedel, som man kan ærgre sig lidt over ikke byder på mere. For filmen fungerer glimrende i hele den første times tid. Af samme grund burde den måske kun ha' tre stjerner.
18/01-2005
