Voldsom omgang nonsense!

3.0
Action genren har det bestemt ikke godt for tiden. Der er alt for mange meningsløse actionfilm, som man har set milliard gange før. ”The Punisher” adskiller sig på ingen måde fra andre middelmådige film, selvom der er nogle gode skuespillere på papiret.

Filmens historie er tyndere end vand. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan blive ved og ved med at fortælle en historie, som er fortalt utallige gange før?? Historien i ”Punisher” burde sku forblive begravet.

Filmen byder på en okay underholdning, og action’en er egentlig også okay, så helt håbløs er denne remake ikke. Filmen er overraskende nok ret voldsom, men det pynter nu ikke forfærdeligt meget på helhedsindtrykket. ”Punisher” ER en okay gennemsnitlig film, hverken mere eller mindre.

Skuespillet er forfærdeligt. Thomas Jane’s rolle er ret ligegyldig og uinteressant. Han forsøger derimod at se sej og cool ud, men det lykkedes bare aldrig. John Travolta er næsten ligeså håbløs som hovedrollen, og det kom meget bag på mig. Jeg synes Travolta plejer at være en fremragende skurk, men han er nu heller ikke på toppen af sin karriere – det var han engang, men det er jo fortid.

”Punisher” er en film, som er let at kritisere. Men kritikken er nu fuldfortjent, da man bevidst ikke har forsøgt at lave noget særligt, blot en middelmådig actionfilm, som kunne sælge billetterne – men det kunne den nu heller ikke. Jeg giver den alligevel 3 stjerne, da den er ret underholdende. Jeg har set værre film fra Hollywood.
The Punisher