- Arvesølvet ruster -
5.0
Med ”Clerks” sparkede kultinstruktøren Kevin Smith sin karriere i gang, og filmen står i dag som et glimrende forbillede for håbefulde independent film-instruktører, idet den er et levende bevis på, at en lowbudget-film kan gå rent hjem hos publikum med en succes, der er sit budget overlegent (filmen indspillede over 3 mio. dollars i USA alene og tjente derved sig selv hjem 14 gange).
I hjertet af New Jersey oplever vi en dag i en døgnkioskbestyrers liv, og selvom vores hovedperson er træt af sit liv og opfatter sin hverdag som værende ubeskrivelig kedelig, så peger hans omgivelser på det stik modsatte.
Det er i hvert fald alt andet end kedeligt at være publikum her. I løbet af dagen kigger en sand perleparade af løjerlige individer forbi, som sammen med vores to hovedpersoner, bestyreren og hans ven, giver anledning til mange gode grin. Filmen er ganske enkelt hylemorsom. Til dels fordi den er sat sammen af en masse sjove optrin, men mest af alt fordi den besidder en dialog, der er så farverig, vittig og vidunderligt bramfri, at det halve kunne gøre det.
Instruktør Kevin Smith har selv skrevet manuskriptet (som i øvrigt er tilfældet ved alle hans film), og han har så sandelig vejet sine ord på en guldvægt. Mange mindeværdige citater kan findes her, og med en ustoppelig og skarpsindig humor er der skrevet et manuskript, der tager den berygtede MTV-generation og deres univers lige på kornet. En generation instruktør Smith selv tilhører, og som han derfor skildrer så rammende, som han gør. It takes one to know one.
Filmen holdes kun nede af det uprøvede skuespil (de fleste medvirkende fik deres debut foran kameraet her), hvilket den velpolerede dialog heldigvis kan bære. Det skrøbelige budget giver sig også til kende i selve produktionen, hvor flere steder i filmen næsten har et hjemmevideo-præg. Dette har dog nærmere en opløftende virkning, da det fint matcher den dvaske tilværelse, som vores hovedpersoner lever. Samtidig minder det konstant en om de utrættelige og inderlige kræfter, der står bag det hele.
Tidløs er ”Clerks” nu ikke. Det er næppe sandsynligt, at ungdommens fremtidige generationer ville sætte stor pris på den, men som en film for og om sin egen generation er ”Clerks” uvurderlig. Nok er det popkunst, men en sjovere, renere og mere rammende fremstilling af den uambitiøse ungdom ser næppe dagens lys.
I hjertet af New Jersey oplever vi en dag i en døgnkioskbestyrers liv, og selvom vores hovedperson er træt af sit liv og opfatter sin hverdag som værende ubeskrivelig kedelig, så peger hans omgivelser på det stik modsatte.
Det er i hvert fald alt andet end kedeligt at være publikum her. I løbet af dagen kigger en sand perleparade af løjerlige individer forbi, som sammen med vores to hovedpersoner, bestyreren og hans ven, giver anledning til mange gode grin. Filmen er ganske enkelt hylemorsom. Til dels fordi den er sat sammen af en masse sjove optrin, men mest af alt fordi den besidder en dialog, der er så farverig, vittig og vidunderligt bramfri, at det halve kunne gøre det.
Instruktør Kevin Smith har selv skrevet manuskriptet (som i øvrigt er tilfældet ved alle hans film), og han har så sandelig vejet sine ord på en guldvægt. Mange mindeværdige citater kan findes her, og med en ustoppelig og skarpsindig humor er der skrevet et manuskript, der tager den berygtede MTV-generation og deres univers lige på kornet. En generation instruktør Smith selv tilhører, og som han derfor skildrer så rammende, som han gør. It takes one to know one.
Filmen holdes kun nede af det uprøvede skuespil (de fleste medvirkende fik deres debut foran kameraet her), hvilket den velpolerede dialog heldigvis kan bære. Det skrøbelige budget giver sig også til kende i selve produktionen, hvor flere steder i filmen næsten har et hjemmevideo-præg. Dette har dog nærmere en opløftende virkning, da det fint matcher den dvaske tilværelse, som vores hovedpersoner lever. Samtidig minder det konstant en om de utrættelige og inderlige kræfter, der står bag det hele.
Tidløs er ”Clerks” nu ikke. Det er næppe sandsynligt, at ungdommens fremtidige generationer ville sætte stor pris på den, men som en film for og om sin egen generation er ”Clerks” uvurderlig. Nok er det popkunst, men en sjovere, renere og mere rammende fremstilling af den uambitiøse ungdom ser næppe dagens lys.
07/01-2005
