Passion of the jew

Filmen starter egentlig lovende ud med et stort persongalleri, og den antyder en række historier - bror-bror, en mulig kærlighed og "familien" - men Polanski bruger filmen igennem konsekvent en registrerende fortællemåde - og efterhånden tabes alle historier til fordel for en ekstremt udpenslet overlevelses historie. Og det er denne dvælen og udpenslen, der gjorde, at den mindede mig om Passion of Christ. Begge film fortæller vigtige historier men de forfalder til at dyrke lidelsen og taber efter min mening en større sammenhæng/historie på gulvet. Første halvdel af filmen var interessant, anden halvdel var bogstaveligt talt lidt af en lidelse at komme igennem.