Hvad-nu-hvis-komediens mester

5.0
Sabu, som filminstruktørens kunstnernavn, laver fantastiske film. Dette er den eneste af hans film, som en dansk distributør har bragt til landet. Kudos til Øst for Paradis.
Det er heldigvis også hans af de bedste. Sabu laver langtude komedier om "hvad-nu-hvis". Denne film handler om postbuddet, der en dag ved et tilfælde støder ind i hans gamle skolekammerat, der nu er dybt kriminel. Faktisk så kriminel at politiet overvåger ham. Politiet mistænker straks postbuddet for at være en narkokurer, da han besøger denne kriminelle mand, og de overvåger derfor også ham.
Postbuddet forelsker sig samtidig i en kræftsyg pige på et hospital, en mislykket karriere-lejemorder bliver hans gode ven, og hans gamle vens afskårede lillefinger ender ved et tilfælde i hans posttaske. Politiet, der overvåger ham, begynder straks at profilere ham som en psykopatisk massemorder med forbindelse til underverdenen, der tager narko og lemlæster folk.
Sabu mestrer den svære kunst at time komedie. Absurditeter er ikke sjove i sig selv, men Sabu komponerer sin komediefilm så perfekt, at man underholdes til fulde.
Ud over det, så indeholder filmen den længste og sjoveste politijagt på cykel jeg nogensinde har set.
Øst for paradis har udgivet filmen på vhs. Lej eller køb den, hvis du tror på skæbnen, eller hvis du bare kan bruge et godt grin.