Og Årets Johnny-Brian Går Til

3.0
Sej motorcykelfyr (Henderson) må tage flugten og prøve at bevise at han ikke har myrdet lillebroderen til en bandeleder (Cube).

Det her må være Johnny-Brian (undskyld Force) filmen over dem alle (eller burde jeg skrive under), den er ganske enkelt så hjernedød og tåbelig som de fås.

Det hele er kørt (ja kørt, med langt over 200 i timen) så langt ud, at jeg har svært ved at tro at folkene bag mener det seriøs og alvorligt (men det gør de såmænd nok), frem for at gøre grin med dem der kunne finde på at tage dette stykke junk til sig i ramme alvor.

Til gengæld er der så en god ting ved denne film, modsat f.eks. film som ”The Fast And The Furious” og det er at denne her er sjovere. Godt nok ikke frivilligt (tror jeg da ikke :o), men jeg grinte flere gange så jeg måtte slå mig på lårene. Der er fra starten af fuld tryk på den spinkle handling, når helten skal bevise at han er en sej gut, både på og af sin cykel, selvfølgelig med bløde værdier, som det sig hør og bør være (ha ha) og sådan forsætter det helt frem til slut, uden at nogen har gidet standse op og spekulere på hvor latterligt langt ude det her er.

Jeg fandt min indre Johnny-Brian frem og følte mig godt underholdt af brændt gummi (nej, det var ikke den slags gummi), lækre damer, hurtige cykler og seje mandfolk i en af de dårligste og mest pinligt udførte ideer og åndssvage klicheer jeg endnu har set på film. Ja teknisk er det vel såmænd pænt nok og der er god lyd på larmen, så den del skal nok give stådreng til visse mennesker og det er vel det dem der tager dette seriøs går efter.

Ingen i filmen kan spille skuespil (hvem fanden ser også en som denne for det), men Ice Cube undergår dem alle i noget nær den værste præstation jeg mindes at have set på film, jeg griner endnu. Jeg vil dog mene at Henderson i hovedrollen kunne have noget at byde på i en bedre rolle, men det må fremtiden vise.

Nu står jeg i et dilemma, for egentlig fortjener denne spandfuld lort ikke mere end en stjerne. Men jeg vælger sku at give den mere, for jeg morede mig kosteligt (havde godt nok også ca. 40 i feber, no kidding, så måske derfor jeg grinte. Ja se, her ligger man skidesyg og det er hvad de byder en ;O)
Torque - Hævn på to hjul