Fantastisk morsom og flot

6.0
Jeg fik aldrig set Being John Malkovich da den gik i biografen, hvilket jeg nu er meget ked af. For jeg har næsten ikke rosende ord nok til at beskrive denne film. Den er bizar på en dejlig letflydende måde; surrealistisk uden at være frastødende; den er fængende, fascinerende og smukt opslugende, med både visuel og dialogmæssig æstetik som kan nydes igen og igen. Der er tryllebindende, komplekse figurer fyldt med ægte følelser.

En stor oplevelse og en sand klassiker. Bare Mary Kay Place's figur, med den bizarre hørefejl, er rent Pythonsk absurdistik: "You're looking great, Flo." - "I'm looking grateful?!?"
Being John Malkovich