Effektiv Svensk Actionthriller

4.0
En It-ekspert (Roney) der arbejder på et hemmeligt våbenprojekt for det svenske militær, trues på sin familie til at skulle udlevere det nye våbensystem.

Ret effektiv svensk actionthriller, der byder på overraskende godt lavet ramasjang, mens den heller ikke mangler solid spænding.

Jeg synes efterhånden at svenskerne har lavet en del af sådanne gode og underholdende spændingsfilm, der ofte fungerer på den måde, at de bliver meget fængende fordi de midt i alt det urealistiske, virker så hverdagsagtig og ægte, at man næsten føler det er noget der kunne ske. Det er ofte familien der er i centrum for det der sker, det samme gælder her.

Danske Cukic er indrømmet ikke en overbevisende stråmand for skurkene, men det er da meget sjovt at han er dansker med jugoslavisk baggrund og særligt slutningen, hvor vi hører hvem der står bag, finder jeg fed.

Filmen har i øvrigt nogle flotte optagelser af jagerfly i action og den flotte svenske natur danner baggrund for hele historien.
Truslen