©Trick or treat©

3.0
Fortstættelsen til Rose´s "Candyman" er nøjagtig hvad man kan forvente og den indfrier lige ens forventninger om at blive underholdt.

Det mest interessante ved filmen er lokationen. Nemlig byen New Orleans, som efter min mening er en fascinerende by og som selvfølgelig går godt i spænde med baggrundshistorien om Candyman´s opvækst og endeligt, som vi allerede får en snært af i den første film.


Efter denne følger der en 3´er, som Tony Todd selv har været med til at producere. Han må have været desperat efter flere roller (han ses mest i små roller som f.eks. i "The Rock"), da filmen er noget af det arveligste crap.

Ikke mindst pga. at hovedrollen indtages af en såkaldt Baywatch babe ved navn Donna D'Errico, som har lige så meget talent for skuespil, som min venstre øreflip. Måske havde de også regnet med, at hun ville lokke ihvertfald det mandlige publikum til at se filmen pga. andet end hendes tvivlsomme talenter, men ingen af delene holder ihvertfald.

Hun står også i skarp kontrast til kvinden af dansk afstamning (ligesom sin bror Michael Madsen) Virginia Madsen fra den første film, som faktisk gjorde det rigtig godt. De har desværre ikke haft samme budget til at finde en af hendes kaliber, så hold jer endelig langt væk fra 3´eren.

2´eren er dog jævnt underholdende og opfylder derfor lige sit formål og indkasserer de 3 stjerner.
Candyman - Farewell to the Flesh