Burde have været bedre
4.0
Jeg er lige kommet hjem fra premiere på denne film (18.30-forestillingen i Palladium). Jeg havde skyhøje forventninger til den, og forberedt mig godt i forvejen ved at høre musikken; jeg havde faktisk melodierne rumsterende rundt i hovedet hele dagen.
Den begyndte virkelig godt. Da de sort/hvide-sekvenser går over i rasende farver til tonerne af orglet er man fuldstændig i himlen - gåsehud og hele molevitten. Det fortsatte vel en ti-femten minutter, frem til og med Emmy Rossum's (Christine's) første arie, som var fantastisk.
Men snart efter begyndte kedsomheden desværre at indfinde sig. Historien er ikke specielt fængende, og sangene, som nok er poppede men godt kunne være blevet storladne og stemningsfulde hvis de var akkompagneret af de rette situationer, er redundante med evindeligt gentagne temaer, og opnår aldrig de mindeværdige stemninger som kunne have gjort dem til store oplevelser.
Hele den store midterste del af filmen fandt jeg halvkedelig, men handlingen blev henimod slutningen heldigvis medrivende igen, selvom det aldrig nåede de helt store højder.
Alt i alt var filmen langtfra så god som jeg havde håbet på, men det glæder mig meget at andre har fået mere ud af den.
P.S. Det med at den er "firser-agtig" er nok bare en reference til selve musikken, som jo er skrevet i '80erne. Den havde nok lydt lidt anderledes og lidt mere "hipt" hvis den havde været skrevet i dag.

14/01-2005