Så Er Det Slut, Desværre!!!
6.0
Anmeldelse af "Special Extended DVD Edition":
Er man ligesom jeg fan af LOTR trilogien, der jo er en lang film, så kan det godt betale sig at anskaffe sig de særlige udgaver der er udgivet på DVD, hvor man foruden at få lov til at bruge endnu mere tid i dette fantastiske univers (og får en masse klasse ekstramateriale) med de længere scener, også får serveret scener som både er sjove at se, vedkommende for historien og er mere fyldestgørende i forhold til Tolkiens bøger.
De to første af disse udgaver var uden sidestykke de bedste forlængede udgaver af en biografversion, der endnu var set. Her er sidste kapitel ingen undtagelse, selv om jeg ikke synes den byder på så meget som de to første, ikke set i forhold til hvor meget længere den er end de andre i hvert fald. Men det er rart endelig at få lov til at se Saruman’s endeligt, en scene der burde have været i biografversionen og som jeg ikke helt forstår den ikke var, for så lang er den jo slet ikke. Men også flugten ud af grotterne fra spøgelseshæren, er værd at tjekke ud.
Jeg bliver til stadighed forbløffet og rørt over den beskrivelse der er af Sam, historiens største helt, og hans loyalitet overfor Frodo og deres venskab i det hele taget.
Nå, men nu skal jeg ikke kunne ind på en længere analyse af dette fabelagtige mesterværkfilm (det har jeg gjort før), eller kunstværk hvis man kan tillade sig at kalde sådanne film det (det mener jeg de er, i mine øjne i hvert tilfælde, indrømmet i den mere folkelige ende). Kunst skal jo ikke altid (ikke hver gang da) med næsten kirurgisk præcision skæres i små stykker og nærmest videnskabeligt analyseres (til man har analyseret den ihjel), det er slet ikke kunstens formål og jeg tror næppe at det meste kunst er tænkt sådan. Indimellem skal den bare ses, høres, føles, mærkes og røre en på et eller andet plan og det er lige hvad LOTR gør ved mig, mere end nogen anden film jeg har set som voksen.
Er man ligesom jeg fan af LOTR trilogien, der jo er en lang film, så kan det godt betale sig at anskaffe sig de særlige udgaver der er udgivet på DVD, hvor man foruden at få lov til at bruge endnu mere tid i dette fantastiske univers (og får en masse klasse ekstramateriale) med de længere scener, også får serveret scener som både er sjove at se, vedkommende for historien og er mere fyldestgørende i forhold til Tolkiens bøger.
De to første af disse udgaver var uden sidestykke de bedste forlængede udgaver af en biografversion, der endnu var set. Her er sidste kapitel ingen undtagelse, selv om jeg ikke synes den byder på så meget som de to første, ikke set i forhold til hvor meget længere den er end de andre i hvert fald. Men det er rart endelig at få lov til at se Saruman’s endeligt, en scene der burde have været i biografversionen og som jeg ikke helt forstår den ikke var, for så lang er den jo slet ikke. Men også flugten ud af grotterne fra spøgelseshæren, er værd at tjekke ud.
Jeg bliver til stadighed forbløffet og rørt over den beskrivelse der er af Sam, historiens største helt, og hans loyalitet overfor Frodo og deres venskab i det hele taget.
Nå, men nu skal jeg ikke kunne ind på en længere analyse af dette fabelagtige mesterværkfilm (det har jeg gjort før), eller kunstværk hvis man kan tillade sig at kalde sådanne film det (det mener jeg de er, i mine øjne i hvert tilfælde, indrømmet i den mere folkelige ende). Kunst skal jo ikke altid (ikke hver gang da) med næsten kirurgisk præcision skæres i små stykker og nærmest videnskabeligt analyseres (til man har analyseret den ihjel), det er slet ikke kunstens formål og jeg tror næppe at det meste kunst er tænkt sådan. Indimellem skal den bare ses, høres, føles, mærkes og røre en på et eller andet plan og det er lige hvad LOTR gør ved mig, mere end nogen anden film jeg har set som voksen.
14/01-2005
