©Og moralen er?©
5.0
Tja, det er svært at finde en morale i John McNaughton´s berygtede filmdebut (Hvis vi ser bort fra dokumentaren "Dealers in Death" fra 1984) fra 1986, men en af filmens forcer er netop, at man ser det fra Serie-morderens side og det er det, som gør filmen så barsk og realistisk. Der er ikke nogen politibetjent, som kommer og redder dagen. Man er tvunget til at følge Henry sammen med hans (om muligt) endnu mere psykopatiske ven Otis. Af gode grunde er den derfor heller ikke for alle, men hvis man er vant til at se lidt af hvert eller ihvertfald kan abstrahere fra volden, så er "Henry.." faktisk et kig værd. Vi får næppe nogen mere realistisk skildring af en seriemorders verden at se end denne.
Selv om filmen arbejder med et meget begrænset budget, har McNaughton alligevel formået at få samlet en ok cast og især Michael Rooker ("Cliffhanger") og Tom Towles ("Blodets brødre") gør det godt og man er ikke et sekund i tvivl om, at Towles ikke er helt normal oppe i bolden.
Hvor Towles minder en om den sædvanlige redneck, der har haft en kaotisk opvækst, der har fjernet hans sans for hvad der er rigtig og forkert, så er Rooker´s rolle mere skræmmende, da han virker som om, at han godt kender forskellen på rigtig og forkert, men at han bare ikke giver en f*!¤. Han er meget kølig og velovervejet og man ved aldrig rigtig hvad man kan forvente af ham i forhold til den mere gennemskuelige Towles.
McNaughton ville med denne film lave en realistisk horror film og på samme måde som Wes Craven´s "Last house on the left", så fik han nok lavet den lidt for realistisk efter anmeldere og publikum´s smag. En horrorfilm plejer jo at være noget, der er så langt ude, at vi bare kan sige "Det var jo bare en film" bagefter. (En frase som "Last house on the left" iøvrigt blev markedsført under).
Han fik dog også problemer med censuren i USA og mange andre lande og der skulle der da også gå 6 år, før man kunne få "fornøjelsen" af at se den i Grand herhjemme.
Nu skal det lige påpeges, at volden ikke er så udpenslet som i så mange andre film nutildags. Jeg tror, at filmen har fået det rygte den har pga. at det hele virker meget realistisk. Stadig er det dog en film, som folk der ligefrem søger blod og "gore", således vil blive lidt skuffet over. Så selvom den ikke er for alle, så er det dog langtfra alle, som ikke vil kunne tåle at se den.
Alligevel mener jeg dog, at "Henry..." er en af de mest rå og realistiske film jeg har set og selvom den har sine småfejl hist og pist, så fortjener den 5 stjerner. Et skræmmende realistisk billede af et emne som på den ene side skræmmer folk, men et eller andet sted også har en tendens til at fascinere folk.
En lille ekstrakommentar:
Hvis "Henry.." faldt i ens smag, så bør man bestemt tjekke den gale belgiske film "Mand bider hund" ud. Det er også en til tider barsk affære, men den besidder også en vis portion humor og vil for de fleste derfor ikke være lige så slem som "Henry.." at komme igennem.
Selv om filmen arbejder med et meget begrænset budget, har McNaughton alligevel formået at få samlet en ok cast og især Michael Rooker ("Cliffhanger") og Tom Towles ("Blodets brødre") gør det godt og man er ikke et sekund i tvivl om, at Towles ikke er helt normal oppe i bolden.
Hvor Towles minder en om den sædvanlige redneck, der har haft en kaotisk opvækst, der har fjernet hans sans for hvad der er rigtig og forkert, så er Rooker´s rolle mere skræmmende, da han virker som om, at han godt kender forskellen på rigtig og forkert, men at han bare ikke giver en f*!¤. Han er meget kølig og velovervejet og man ved aldrig rigtig hvad man kan forvente af ham i forhold til den mere gennemskuelige Towles.
McNaughton ville med denne film lave en realistisk horror film og på samme måde som Wes Craven´s "Last house on the left", så fik han nok lavet den lidt for realistisk efter anmeldere og publikum´s smag. En horrorfilm plejer jo at være noget, der er så langt ude, at vi bare kan sige "Det var jo bare en film" bagefter. (En frase som "Last house on the left" iøvrigt blev markedsført under).
Han fik dog også problemer med censuren i USA og mange andre lande og der skulle der da også gå 6 år, før man kunne få "fornøjelsen" af at se den i Grand herhjemme.
Nu skal det lige påpeges, at volden ikke er så udpenslet som i så mange andre film nutildags. Jeg tror, at filmen har fået det rygte den har pga. at det hele virker meget realistisk. Stadig er det dog en film, som folk der ligefrem søger blod og "gore", således vil blive lidt skuffet over. Så selvom den ikke er for alle, så er det dog langtfra alle, som ikke vil kunne tåle at se den.
Alligevel mener jeg dog, at "Henry..." er en af de mest rå og realistiske film jeg har set og selvom den har sine småfejl hist og pist, så fortjener den 5 stjerner. Et skræmmende realistisk billede af et emne som på den ene side skræmmer folk, men et eller andet sted også har en tendens til at fascinere folk.
En lille ekstrakommentar:
Hvis "Henry.." faldt i ens smag, så bør man bestemt tjekke den gale belgiske film "Mand bider hund" ud. Det er også en til tider barsk affære, men den besidder også en vis portion humor og vil for de fleste derfor ikke være lige så slem som "Henry.." at komme igennem.
15/01-2005
