Schneider og Astin :-)
3.0
Det er næsten for nemt at afskrive Peter Segals 50 First Dates som den romantiserede og komiske udgave af Nolans absolut geniale Memento, men associationer er uundgåelige, selvom den såkaldte Goldfield-sygdom i denne film er ren fiktion. Segal viste begrænset flair for genren med den umorsomme og infantile fortsættelse til The Nutty Professor, mens han bød på lidt mere moden og underspillet humor i den middelmådige Anger Management, indeholdende en ret veloplagt Jack Nicholson i samspil med Adam Sandler. Sandlers karriere er en broget sammensætning, hvor han til tider kan være anstrengende overspillende (The Waterboy og den pinlige Little Nicky), mens han virkelig viste skuespillertalent i P.T. Andersons atypisk komediedrama Punch Drunk Love. I 50 First Dates er Sandler tilbage i den velkendte rolle som lettere bøvet, men charmerende og livsglad fyr. Sandler kører den hjem på rutinen og serverer ikke de store grin. Dem finder man i birollerne, hvor den oftest komisk svingende Rob Schneider får fyret nogle guldkorn af og stjæler flere gange billedet med hans bizarre karakter. Ligeså seværdig og bemærkelsesværdig er Sean Astin også som muskelfikseret og stofindtagende storebror, og han får virkelig nogle uforglemmelige sekvenser og er ubetalelig morsom. Man kan så diskutere, om det er et godt karrierevalg fra Astins side at komme fra Jacksons exceptionelle trilogi til tynd og umindeværdig komedie, når vi nu ved, at han mestre de krævende roller, men sjov er han da. Drew Barrymore er sød, og kemien mellem hende og Sandler er udmærket (ligesom den var i Corachis The Wedding Singer).
Forudsat at forventningerne ikke er for høje, så er 50 First Dates en moderat underholdende komedie med forbavsende mange vellykkede vitser, bagmændene taget i betragtning. Humoren er selvfølgelig lav, flere gange grænsende til det pinlige, men der er alligevel noget uskyldigt charmerende og uskadeligt over denne sukkersøde kærlighedsfilm. Og hvis man bliver træt af hit-and-miss vitserne kan man altid nyde de flotte omgivelser, der gør en deprimeret over at bo i kedelige Danmark.
Forudsat at forventningerne ikke er for høje, så er 50 First Dates en moderat underholdende komedie med forbavsende mange vellykkede vitser, bagmændene taget i betragtning. Humoren er selvfølgelig lav, flere gange grænsende til det pinlige, men der er alligevel noget uskyldigt charmerende og uskadeligt over denne sukkersøde kærlighedsfilm. Og hvis man bliver træt af hit-and-miss vitserne kan man altid nyde de flotte omgivelser, der gør en deprimeret over at bo i kedelige Danmark.
15/01-2005
