Husk øl og barnlig sjæl

Det er i bund og grund en film for 12-årige drenge, men det betyder ikke, at den er dårlig. De første to akter var faktisk ganske underholdende, da vi sad og drak øl til. Det er ikke den klassiske eventyrfabel, men derimod et forsøg på at fortælle ”den rigtige historie”. Ikke at filmen er mindre fiktiv end den oprindelige legende. I denne udgave er Arthur og hans mænd riddere for Rom, der holder angel-sakserne væk fra England. Der er ingen magi eller hekse, men til gengæld masser af superseje riddere, hurtige oneliners, onde berserkkrigere og en enkelt blå skønjomfru i bikini. Alt er som det skal være.
På grund af den negative omtalelse filmen har fået, blev jeg positivt overrasket over de positive træk jeg fandt i filmen. Woad-krigere malede sig faktisk blå før kamp, og situationen i datidens Nordengland er også mere eller mindre historisk korrekt skildret. Dog var der nogle historiske fejl med hensyn til armbrøste og romernes parade-uniformer, men ellers må jeg sige, at jeg er positivt overrasket over de mange korrekte historiske detaljer i filmen. Historien var dog ganske hurtig og overfladisk, men ikke så meget mere end de fleste andre action-underholdningsfilm. Scenen ved søen, der er frosset til is, er noget af det flotteste, jeg har set i en actionfilm længe. Ikke bare flotte effekter, men flot cinematografi. Tematisk blev jeg en smule irriteret over alle de demokratiske værdier, der blev fremhævet. De lejesoldater som Rom sendte ud tog sig ganske godt betalt. De kæmpede ikke for frihed. Men man skal jo også huske på, at filmen er et produkt af dens tid. Alt i alt en ganske god omgang underholdning, der bør nydes med en kold øl i hånden.
Uden øl ville jeg sikkert give filmen en lavere karakter, men det siger måske mere om mig end om filmen. Jeg elsker art-cinema og filmiske udfordinger, men der skal sgu også være plads til noget tjubang og nogle drengedrømme.