Action Eddie
2.0
Der er mere action og mindre stand-up comedy i den nye Eddie Murphy-film "Farligere end polititet tillader"
Den danske titel snyder. I hvert fald hvis man tror, at "Farligere end politiet tillader" er endnu en fortsættelse til "Frækkere end politiet tillader" (1984). Faktisk er det eneste lighedspunkt mellem de to film hovedrolleindehaveren Eddie Murphy, der giver den som smart politibetjent. Men hvor "Frækkere end politiet tillader" blev båret frem af den unge stand-up komiker Eddie Murphy og hans færd mod toppen af filmstjernerangstien, så er "Farligere end politiet tillader" (hvis originaltitel er "Metro") båret frem af den ældre og mere afdæmpede action-helt Eddie Murphy og hans come-back til toppen af filmstjernerangstien.
Og det er skam godt, at "Farligere end politiet tillader" ikke bare er en "Frækkere end politiet tillader 4", for der kunne sgu ikke koges mere suppe på det ben. Etteren var en fornyelse og ramte perfekt midtfirsernes tone. Toeren var såmænd meget god, mens treeren var noget møg. Her blev det for alvor tydeligt, at Murphy ikke længere passede i rollen som den øretæveindbydende Axel Foley, og at tiden i øvrigt var løbet fra seriens præmis.
Ikke så frisk
I dag passer han bedre som gidselforhandleren Scott Roper, der er "Farligere end politiet tillader"s hovedperson og omdrejningspunkt. Roper fremstår ikke med den friskhed og originalitet som første gang vi stiftede bekendtskab med Axel Foley, han er mere en almindelig actionhelt som vi har set folk som bl.a. Sylvester Stallone, Arnold Schwarzenegger og Bruce Willis portrættere tidligere. Til gengæld er han blottet for de anstrengende krav om konstant levering af one-liners og slige morsomheder, der ikke længere går hånd i hånd med den ældre og mere modne Eddie Murphy.
Selvfølgelig er der også comedy i Scott Roper. Men det præsenteres mere neddæmpet og i højere grad som et sekundært element - lidt chokoladedrys på toppen af lagkagens flødeskum, hvor Murphys charme får lov at skinne igennem.
Action i højsædet
Ellers er det som sagt action, der er i højsædet i denne historie om Roper, der får en ny makker - det unge polititalent Kevin McCall - som det er meningen han skal oplære i gidselforhandlingens ædle kunst. Megen oplæring bliver det nu ikke til, for Scott Roper har travlt med (1) at vinde sin lækre kæreste tilbage fra en smart baseball-spiller og (2) opspore psykopaten Michael Korda, der har dræbt hans gode ven og kollega.
Megen nytænkning er der, som det måske er gået op for læseren, ikke i "Farligere end politiet tillader", men Murphy er faktisk glimrende i rollen som Roper. Han rammer de genremæssige koncentioner, der driver en fiktionsfigur som Scott Roper, fint og formår at tilføre sin egen personlighed. Michael Rapaport er derimod hamrende kedelig og intetsigende i den mindst ligeså hamrende kedelige og intetsigende rolle som Ropers sidekick Kevin McCall. Og Michael Wincott, der har specialiseret sig i at spille - og især tale som - ond, psykopatisk bad guy, giver den med al forudsigelighed i rollen som den onde og psykopatiske bad guy Michael Korda.
Langtrukken slutning
Hele herligheden er instrueret af Thomas Carter, der kun har en enkelt spillefilm bag sig, og så ellers mest har gjort det i politiserier på tv. Han gør hvad han skal, og får faktisk banket lidt håndholdt kamera og anden 90'er-æstetik - samt en meget imponerende bil og sporvognsjagt gennem San Fransiscos gader ind i filmen, hvilket absolut er et plus. Derimod kunne den kære Carter og manuskriptforfatteren Randy Feldman godt have sparet os for den langtrukne slutning, der er et kedeligt rod af skurkens konstante hævnforsøg mod stakkels Roper og hans kæreste - man sidder stille og ønsker, at de dog bare fik ham ekspederet første gang, så filmen kunne blive færdig. Men ok. man kan ikke få i pose og sæk, og "Farligere end politiet tillader" underholder langt hen af vejen og i højere grad end forventet.
Den danske titel snyder. I hvert fald hvis man tror, at "Farligere end politiet tillader" er endnu en fortsættelse til "Frækkere end politiet tillader" (1984). Faktisk er det eneste lighedspunkt mellem de to film hovedrolleindehaveren Eddie Murphy, der giver den som smart politibetjent. Men hvor "Frækkere end politiet tillader" blev båret frem af den unge stand-up komiker Eddie Murphy og hans færd mod toppen af filmstjernerangstien, så er "Farligere end politiet tillader" (hvis originaltitel er "Metro") båret frem af den ældre og mere afdæmpede action-helt Eddie Murphy og hans come-back til toppen af filmstjernerangstien.
Og det er skam godt, at "Farligere end politiet tillader" ikke bare er en "Frækkere end politiet tillader 4", for der kunne sgu ikke koges mere suppe på det ben. Etteren var en fornyelse og ramte perfekt midtfirsernes tone. Toeren var såmænd meget god, mens treeren var noget møg. Her blev det for alvor tydeligt, at Murphy ikke længere passede i rollen som den øretæveindbydende Axel Foley, og at tiden i øvrigt var løbet fra seriens præmis.
Ikke så frisk
I dag passer han bedre som gidselforhandleren Scott Roper, der er "Farligere end politiet tillader"s hovedperson og omdrejningspunkt. Roper fremstår ikke med den friskhed og originalitet som første gang vi stiftede bekendtskab med Axel Foley, han er mere en almindelig actionhelt som vi har set folk som bl.a. Sylvester Stallone, Arnold Schwarzenegger og Bruce Willis portrættere tidligere. Til gengæld er han blottet for de anstrengende krav om konstant levering af one-liners og slige morsomheder, der ikke længere går hånd i hånd med den ældre og mere modne Eddie Murphy.
Selvfølgelig er der også comedy i Scott Roper. Men det præsenteres mere neddæmpet og i højere grad som et sekundært element - lidt chokoladedrys på toppen af lagkagens flødeskum, hvor Murphys charme får lov at skinne igennem.
Action i højsædet
Ellers er det som sagt action, der er i højsædet i denne historie om Roper, der får en ny makker - det unge polititalent Kevin McCall - som det er meningen han skal oplære i gidselforhandlingens ædle kunst. Megen oplæring bliver det nu ikke til, for Scott Roper har travlt med (1) at vinde sin lækre kæreste tilbage fra en smart baseball-spiller og (2) opspore psykopaten Michael Korda, der har dræbt hans gode ven og kollega.
Megen nytænkning er der, som det måske er gået op for læseren, ikke i "Farligere end politiet tillader", men Murphy er faktisk glimrende i rollen som Roper. Han rammer de genremæssige koncentioner, der driver en fiktionsfigur som Scott Roper, fint og formår at tilføre sin egen personlighed. Michael Rapaport er derimod hamrende kedelig og intetsigende i den mindst ligeså hamrende kedelige og intetsigende rolle som Ropers sidekick Kevin McCall. Og Michael Wincott, der har specialiseret sig i at spille - og især tale som - ond, psykopatisk bad guy, giver den med al forudsigelighed i rollen som den onde og psykopatiske bad guy Michael Korda.
Langtrukken slutning
Hele herligheden er instrueret af Thomas Carter, der kun har en enkelt spillefilm bag sig, og så ellers mest har gjort det i politiserier på tv. Han gør hvad han skal, og får faktisk banket lidt håndholdt kamera og anden 90'er-æstetik - samt en meget imponerende bil og sporvognsjagt gennem San Fransiscos gader ind i filmen, hvilket absolut er et plus. Derimod kunne den kære Carter og manuskriptforfatteren Randy Feldman godt have sparet os for den langtrukne slutning, der er et kedeligt rod af skurkens konstante hævnforsøg mod stakkels Roper og hans kæreste - man sidder stille og ønsker, at de dog bare fik ham ekspederet første gang, så filmen kunne blive færdig. Men ok. man kan ikke få i pose og sæk, og "Farligere end politiet tillader" underholder langt hen af vejen og i højere grad end forventet.
19/11-2018
