Ikke fattet, Sandmand

Det forekommer mig tværtimod, at der er noget meget ildevarslende over næsten samtlige billeder i denne film, som på mig virker særdeles velovervejede.
Den forstærkede ansigtsmimik og blandingen af ekstremt baggrundslys med mørke felter især i frontalt perspektiv fungerer fantastisk i knolden på mig. Det samme gør flere af profil-vinklerne og de halve åbninger, som alle tjener til at skabe en form for kontrasterende ubalance i (næsten) symmetriske billeder.

Jeg vil nødigt udtale mig på andres vegne (men forsøger mig nu alligevel!), for angiveligt fungerer de også på andre, eftersom billederne ved flere lejligheder har været med på udstillinger for fotokunst.
Endvidere mener jeg, at man videnskabeligt har forsøgt at "måle", hvilke film, som har en skræmmende effekt på tilskueren, og også hér scorede filmen højest.

Derudover anser jeg introduktionen af gys i fuldt oplyst oplyste rum som banebrydende ift. genren.

Indholdsmæssigt skal man lede overordentligt længe efter meningsfyldte gysere, så jeg betragter Kubricks simple flirt med iboende destruktivitet/vanvid/ondskab - antydningsvist forklaret som noget nedarvet fra et tidligere liv, som værende mindst ligeså "meningsfyldt", som andre gode værker inden for genren.

Selve slutningen virker, som jeg tidligere har argumenteret for, også en kende flad, om end jeg også betragter billederne fra forfølgelsen i labyrinten som mindeværdige.