- Livets landevej -
4.0
Lille italiensk perle om livet på landevejen som gadeartist og meget mere til.
En både rørende og bedrøvelig fortælling om to vidt forskellige personer, der pga. omstændighederne må lære at leve med hinanden, men hvor det I sidste ende viser sig, at de ikke kan være hinanden foruden.
Filmen har stort overskud. Den skildrer livets svære øjeblikke med et smil på læben. Det er på én gang barsk og charmerende, og det er denne kombination, der gør filmen tidløs, da den ligesom livet, er en færd i med- og modvind.
Derudover er rollerne fantastisk besat. Quinn er eminent som velmenende slambert, og Masina er uimodståeligt charmerende og kær som den skrøbelige trompetspillende Gelsomina.
Filmen har efterhånden en del år på bagen, og det kan mærkes. Der kan være langt mellem de store øjeblikke, men de er der trods alt, og der er ingen tvivl om, at ”La Strada” er en skøn fortælling, der har været mange gensyn værd og fortsat vil være det fremover.
En både rørende og bedrøvelig fortælling om to vidt forskellige personer, der pga. omstændighederne må lære at leve med hinanden, men hvor det I sidste ende viser sig, at de ikke kan være hinanden foruden.
Filmen har stort overskud. Den skildrer livets svære øjeblikke med et smil på læben. Det er på én gang barsk og charmerende, og det er denne kombination, der gør filmen tidløs, da den ligesom livet, er en færd i med- og modvind.
Derudover er rollerne fantastisk besat. Quinn er eminent som velmenende slambert, og Masina er uimodståeligt charmerende og kær som den skrøbelige trompetspillende Gelsomina.
Filmen har efterhånden en del år på bagen, og det kan mærkes. Der kan være langt mellem de store øjeblikke, men de er der trods alt, og der er ingen tvivl om, at ”La Strada” er en skøn fortælling, der har været mange gensyn værd og fortsat vil være det fremover.
16/01-2005
