- Du bliver hvad du spiser -
4.0
Den talentfulde Anders Thomas Jensen har for længst vist sig som lidt af en guldfugl for dansk film, og trods sin unge alder har han allerede leveret manuskript til adskillige danske succeser. Og nu hvor han har sat sig i instruktørstolen tillige, er begejstringen bestemt ikke blevet mindre. Efter en pragtfuld debut med ”Blinkende Lygter” måtte hans blot anden spillefilm som instruktør, ”De Grønne Slagtere”, briste eller bære.
Og til alt held har Anders Thomas Jensen genbrugt opskriften fra sin sidste film og lavet en komedie såvel som et drama, uden det ene nødvendigvis overskygger det andet. Der er godt nok skruet lidt ned for moralefortællingen og mere op for den grovkornede komik denne gang, men overordnet er kombinationen lykkedes.
Plottets grundide er bizar men præcist så langt ude, at man kun kan grine med - alene over det faktum, at en filmskaber er kommet på ideen (og har fået grønt lys for at realisere den). For gud hvor er det morsomt. Anders Thomas Jensen har nok engang skrevet et pragtfuld manuskript ledsaget af en ustyrlig (van)vittig dialog. Hans velkendte ejendommelige humor er igen grundlaget for en række hylemorsomme sekvenser, hvor grinet ingen ende vil tage.
Men det formås også at inddrage en mere seriøs tone som filmen skrider frem, og selvom man da henrykkes mest over filmens humoristiske øjeblikke, så fungerer det overraskende godt. Dog er der momenter, hvor den er lige ved at blive en anelse for dyster, og selvom dens tragikkomiske væsen er fascinerende, så bekender filmens instruktør kulør som humorist, ikke som alvorsmand.
Kaas og Mikkelsen er i humoristisk topform og er begge fremragende i to morsomme roller, hvor Kaas imponerer i en dobbeltrolle, mens Mikkelsen viser nye sider af sit talent.
Trods dristigheden i dens brug af stemningsskift, er ”De Grønne Slagtere” lykkedes. Den er lige så begavet instrueret som den er morsom, og mest overraskende måske er den helstøbt. Nok er Anders Thomas Jensens instruktion efter amerikansk forbillede, men hans morsomme fortællinger og konstant nærværende livsanskuelse kan ingen tage fra ham. Den mand er med al tydelighed dansk films nye trofæ.
Og til alt held har Anders Thomas Jensen genbrugt opskriften fra sin sidste film og lavet en komedie såvel som et drama, uden det ene nødvendigvis overskygger det andet. Der er godt nok skruet lidt ned for moralefortællingen og mere op for den grovkornede komik denne gang, men overordnet er kombinationen lykkedes.
Plottets grundide er bizar men præcist så langt ude, at man kun kan grine med - alene over det faktum, at en filmskaber er kommet på ideen (og har fået grønt lys for at realisere den). For gud hvor er det morsomt. Anders Thomas Jensen har nok engang skrevet et pragtfuld manuskript ledsaget af en ustyrlig (van)vittig dialog. Hans velkendte ejendommelige humor er igen grundlaget for en række hylemorsomme sekvenser, hvor grinet ingen ende vil tage.
Men det formås også at inddrage en mere seriøs tone som filmen skrider frem, og selvom man da henrykkes mest over filmens humoristiske øjeblikke, så fungerer det overraskende godt. Dog er der momenter, hvor den er lige ved at blive en anelse for dyster, og selvom dens tragikkomiske væsen er fascinerende, så bekender filmens instruktør kulør som humorist, ikke som alvorsmand.
Kaas og Mikkelsen er i humoristisk topform og er begge fremragende i to morsomme roller, hvor Kaas imponerer i en dobbeltrolle, mens Mikkelsen viser nye sider af sit talent.
Trods dristigheden i dens brug af stemningsskift, er ”De Grønne Slagtere” lykkedes. Den er lige så begavet instrueret som den er morsom, og mest overraskende måske er den helstøbt. Nok er Anders Thomas Jensens instruktion efter amerikansk forbillede, men hans morsomme fortællinger og konstant nærværende livsanskuelse kan ingen tage fra ham. Den mand er med al tydelighed dansk films nye trofæ.
16/01-2005
