Da Eventyret Blev Gammelt
4.0
Advarsel: Mega-spoiler (Så ved DU det!)
Legendariske Robin Hood (Connery) har siden sin tid som fredsløs, været på korstog og i krig i udlandet sammen med Kong Richard (Harris). Da Kongen dør, vender han hjem til England, blot for at opdage at hans elskede Marian (Hepburn) er gået i kloster. Da Prins John (Holm) atter har magten, kommer Robin og hans tidligere svende atter i konflikt med sheriffen at Nottingham (Shaw).
Som eventyr set er denne her udgave af Robin Hood nok lidt svær at sluge, medmindre man er kyniker der elsker at se de klassiske fortællinger ødelagt af realisme og frigid indgang til sit materiale.
Men Lester’s film har alligevel en god pointe, som illustreres af valget af at vores helte er blevet gamle og slidte, for da den her film blev produceret var en fornyelse af eventyrfilmen og eventyret i det hele taget tiltrængt (først året efter kom ”Star Wars” og startede det hele igen på ny). Historierne var blevet tyndslidte og genbrugt mange gange, og de efterhånden få eventyrfilm der kom, de var ofte ikke særligt gode og i hvert fald på ingen måde nyskabende eller blot rigtigt gennemførte. Så på den måde er denne film en fin repræsentant for sin tid og en fin hentydning til at eventyret er blevet affældigt.
Til hovedrollen er Connery er mere end oplagt valg, som helten der ikke kan opgive sin livsstil og falde til ro, selv om kroppen ikke rigtigt vil mere, og det er også derfor han må lade livet til slut, da Marian, der har indset at hendes livs kærlighed aldrig vil kunne leve et stille liv som gammel og blive hendes, og derfor forgiver ham. En slutning som jeg både har fundet inspirerende og ødelæggende på samme tid.
Men ellers byder filmen på et par udmærkede actionscener, som nok vil virke noget langsommelige i vore dage, men det passer til vores helte, og den byder også på en del nostalgisk romantik og en længsel efter de tidspunkter i ens liv, som virkelig betød noget, uden at det bliver sukret og vammelt.
Robin kæmper stadig, men hvor han før kæmpede for en sag, så kæmper han nu blot for kampen, for han kan ikke andet.
Legendariske Robin Hood (Connery) har siden sin tid som fredsløs, været på korstog og i krig i udlandet sammen med Kong Richard (Harris). Da Kongen dør, vender han hjem til England, blot for at opdage at hans elskede Marian (Hepburn) er gået i kloster. Da Prins John (Holm) atter har magten, kommer Robin og hans tidligere svende atter i konflikt med sheriffen at Nottingham (Shaw).
Som eventyr set er denne her udgave af Robin Hood nok lidt svær at sluge, medmindre man er kyniker der elsker at se de klassiske fortællinger ødelagt af realisme og frigid indgang til sit materiale.
Men Lester’s film har alligevel en god pointe, som illustreres af valget af at vores helte er blevet gamle og slidte, for da den her film blev produceret var en fornyelse af eventyrfilmen og eventyret i det hele taget tiltrængt (først året efter kom ”Star Wars” og startede det hele igen på ny). Historierne var blevet tyndslidte og genbrugt mange gange, og de efterhånden få eventyrfilm der kom, de var ofte ikke særligt gode og i hvert fald på ingen måde nyskabende eller blot rigtigt gennemførte. Så på den måde er denne film en fin repræsentant for sin tid og en fin hentydning til at eventyret er blevet affældigt.
Til hovedrollen er Connery er mere end oplagt valg, som helten der ikke kan opgive sin livsstil og falde til ro, selv om kroppen ikke rigtigt vil mere, og det er også derfor han må lade livet til slut, da Marian, der har indset at hendes livs kærlighed aldrig vil kunne leve et stille liv som gammel og blive hendes, og derfor forgiver ham. En slutning som jeg både har fundet inspirerende og ødelæggende på samme tid.
Men ellers byder filmen på et par udmærkede actionscener, som nok vil virke noget langsommelige i vore dage, men det passer til vores helte, og den byder også på en del nostalgisk romantik og en længsel efter de tidspunkter i ens liv, som virkelig betød noget, uden at det bliver sukret og vammelt.
Robin kæmper stadig, men hvor han før kæmpede for en sag, så kæmper han nu blot for kampen, for han kan ikke andet.
17/01-2005
