- Synd og skam -
3.0
Amerikanske Kevin Smith har ikke just holdt kursen efter den begavede debut ”Clerks”. Den tyndbenede ”Mallrats” skuffede fælt, og desværre må det siges, at hans tredje film heller ikke vækker begejstring.
Smith er fortsat lokalpatriot, og også denne gang er hans karakterer fra hjembyen New Jersey. Denne gang fokuseres der dog mere på selve karaktererne, end på det miljø de lever i, og det er ikke et dårligt træk af Smith, da han her har lavet en kærlighedskomedie med to karakterer, der sagtens kan tåle at være i fokus. Et skønt par hvis historie i den grad er lykkedes at gøre interessant, først og fremmest fordi deres forhold er skildret på en oprigtigt og ofte meget smuk måde.
Desværre kan skuespillet ikke yde karaktererne retfærdighed. Affleck er vanen tro kedelig i sit spil og Joey Lauren Adams er mere irriterende end god. I stedet rettes opmærksomheden mod Jason Lee, der gør det glimrende som trekantsdramaets sorteper.
Selvom Smith har forfattet en nærværende og temastærk fortælling, så mangler den noget dynamik, før man for alvor kan lade sig betage. Den besidder ikke den samme energi, som før er set fra manden – den skarpsindige humor og de kvikke replikker savnes, og dialogen er i det hele taget ikke særlig levende.
Men hatten af for en film der, i det uendelige hav af tåbelige romantiske komedier, forsøger at være en utraditionel en af slagsen med en anderledes indgangsvinkel. Desværre fungerer det bare ikke efter hensigten her. Filmen vil gerne tages alvorligt, hvilket de ellers vedkommende temaer, som den berører, skam også fortjener, men det duer bare ikke, at man på den anden side så er useriøs og fjoget omkring selvsamme temaer. Det som denne film skal lære er, at den ikke både kan være indsigtsfuld og på samme tid hente et par billige grin hjem. Det beklagelige ved filmen er jo i virkeligheden, at den undervurderer sit publikum men værst af alt sig selv.
Smith er fortsat lokalpatriot, og også denne gang er hans karakterer fra hjembyen New Jersey. Denne gang fokuseres der dog mere på selve karaktererne, end på det miljø de lever i, og det er ikke et dårligt træk af Smith, da han her har lavet en kærlighedskomedie med to karakterer, der sagtens kan tåle at være i fokus. Et skønt par hvis historie i den grad er lykkedes at gøre interessant, først og fremmest fordi deres forhold er skildret på en oprigtigt og ofte meget smuk måde.
Desværre kan skuespillet ikke yde karaktererne retfærdighed. Affleck er vanen tro kedelig i sit spil og Joey Lauren Adams er mere irriterende end god. I stedet rettes opmærksomheden mod Jason Lee, der gør det glimrende som trekantsdramaets sorteper.
Selvom Smith har forfattet en nærværende og temastærk fortælling, så mangler den noget dynamik, før man for alvor kan lade sig betage. Den besidder ikke den samme energi, som før er set fra manden – den skarpsindige humor og de kvikke replikker savnes, og dialogen er i det hele taget ikke særlig levende.
Men hatten af for en film der, i det uendelige hav af tåbelige romantiske komedier, forsøger at være en utraditionel en af slagsen med en anderledes indgangsvinkel. Desværre fungerer det bare ikke efter hensigten her. Filmen vil gerne tages alvorligt, hvilket de ellers vedkommende temaer, som den berører, skam også fortjener, men det duer bare ikke, at man på den anden side så er useriøs og fjoget omkring selvsamme temaer. Det som denne film skal lære er, at den ikke både kan være indsigtsfuld og på samme tid hente et par billige grin hjem. Det beklagelige ved filmen er jo i virkeligheden, at den undervurderer sit publikum men værst af alt sig selv.
18/01-2005