Nej
2.0
Et af problemerne med denne film er at skuespillet bare er lidt for ringe. Nok fordi instruktøren ikke kan beslutte sig: er det højkomik eller er det drama... Og også fordi skuspillerne synes det de laver egentlig er ret sjovt. Det er tilmed tåkrummende visse steder.
Historien er heller ikke for skarp, og jeg kunne nærmest mærke mig selv koble fra hver gang historien mellem far og søn dukkede op. Det var bare for clichefyldt og kedeligt.
To positive ting kan man sige:
1. Jimmy Jørgensen spiller fedt. Hans rolle er også sjov. Hvorfor har han ikke fået hovedrollen, tænker jeg? Så slap vi for denne påklistrede attitude som Bo Larsen har.
2. Noget af det der tit og ofte mislykkes i film om bands der spiller noget fed rock er at sangene stinker. Men det gør de faktisk ikke her. De er ikke fede, men heller ikke ringe. Så det blev jeg glædeligt overrasket over.
Men alt i alt den slags film der ikke er super dårlig, men heller ikke super god. Den er jævnt clichefyldt og småcharmerende hist og pist, men heller ikke hverken mere eller mindre. Den slags film man hurtigt har glemt... og det uden at blive underholdt synderligt.
Men man behøver kun at se på plakaten for at vide at man ikke kommer til at have det sjovt. Den lugter af nogen der prøver at råbe en noget i hovedet. Og den minder lidt om \"Humørkortstativsælgerenssøn\"" plakaten. Mere behøver man vist ikke at sige..."
Historien er heller ikke for skarp, og jeg kunne nærmest mærke mig selv koble fra hver gang historien mellem far og søn dukkede op. Det var bare for clichefyldt og kedeligt.
To positive ting kan man sige:
1. Jimmy Jørgensen spiller fedt. Hans rolle er også sjov. Hvorfor har han ikke fået hovedrollen, tænker jeg? Så slap vi for denne påklistrede attitude som Bo Larsen har.
2. Noget af det der tit og ofte mislykkes i film om bands der spiller noget fed rock er at sangene stinker. Men det gør de faktisk ikke her. De er ikke fede, men heller ikke ringe. Så det blev jeg glædeligt overrasket over.
Men alt i alt den slags film der ikke er super dårlig, men heller ikke super god. Den er jævnt clichefyldt og småcharmerende hist og pist, men heller ikke hverken mere eller mindre. Den slags film man hurtigt har glemt... og det uden at blive underholdt synderligt.
Men man behøver kun at se på plakaten for at vide at man ikke kommer til at have det sjovt. Den lugter af nogen der prøver at råbe en noget i hovedet. Og den minder lidt om \"Humørkortstativsælgerenssøn\"" plakaten. Mere behøver man vist ikke at sige..."
20/01-2005
