Ramme Ved Siden Af, Er Også...
3.0
Igennem 20 år følger vi overklassefamilien Gregersen og deres meritter.
Christian Kampmann’s fire romaner (som jeg IKKE har læst) er blevet til denne jævne helaftensfilm, hvor de gode intentioner drukner i for mange løse tråde og problemstillinger der ikke følges op på.
Producent Regner Grasten, der mest er kendt for sine ofte kedelige danske komedier, men dog har et par mere seriøse dramaer på sit cv, har ifølge mig taget en stor chance i at lade C. S. Bostrup stå for instruktionen og hvis ikke tabt, så i hvert fald heller ikke vundet. Kigger man på hvad Bostrup har leveret som instruktør før denne, er det heller ikke imponerende. Film som ”Anja & Viktor” og dennes efterfølger var ifølge mig, meget jævne film hvis man skal sige det pænt og springet til en tung og alvorlig sag som denne, har tydeligt været for stor en mundfuld.
Filmen rummer spændende og vedkommende temaer om incest, homoseksualitet, brudte ægteskaber og følelseskolde familier. Desværre føler man igennem hele filmen, at disse temaer aldrig rigtigt bliver fulgt til dørs eller behandlet med den dybde og alvor de fortjener.
På skuespillerfronten følger vi en lang række personer og måske for mange til filmens spilletid (en Tv-serie kunne måske have gjort det), så vi af den grund ikke får uddybet deres karakteregenskaber nok. For de fleste af skuespillernes vedkommende, kan ingen siges at give en strålende præstation, flere tværtimod. Kun få af de involverede får i løbet af historien vist lidt, ofte de mindst kendte. Folk som Lassen-Kahlke og Robert Hansen er i hvert fald ikke særligt gode, særligt Hansen bliver ufrivillig komisk, så man næsten føler det er synd for ham.
Filmens stærkeste kort er dens billedside, som er helt vellykket og hvor belysningen ofte understøtter de følelser man prøver at få frem, men det er også noget nær det eneste som rigtigt lykkes. Resten er middelmådigt, i bedste fald.
Så ”Familien Gregersen” er intet stort og vellykket drama som den gerne vil være, men den falder heller ikke til jorden med et brag.
Christian Kampmann’s fire romaner (som jeg IKKE har læst) er blevet til denne jævne helaftensfilm, hvor de gode intentioner drukner i for mange løse tråde og problemstillinger der ikke følges op på.
Producent Regner Grasten, der mest er kendt for sine ofte kedelige danske komedier, men dog har et par mere seriøse dramaer på sit cv, har ifølge mig taget en stor chance i at lade C. S. Bostrup stå for instruktionen og hvis ikke tabt, så i hvert fald heller ikke vundet. Kigger man på hvad Bostrup har leveret som instruktør før denne, er det heller ikke imponerende. Film som ”Anja & Viktor” og dennes efterfølger var ifølge mig, meget jævne film hvis man skal sige det pænt og springet til en tung og alvorlig sag som denne, har tydeligt været for stor en mundfuld.
Filmen rummer spændende og vedkommende temaer om incest, homoseksualitet, brudte ægteskaber og følelseskolde familier. Desværre føler man igennem hele filmen, at disse temaer aldrig rigtigt bliver fulgt til dørs eller behandlet med den dybde og alvor de fortjener.
På skuespillerfronten følger vi en lang række personer og måske for mange til filmens spilletid (en Tv-serie kunne måske have gjort det), så vi af den grund ikke får uddybet deres karakteregenskaber nok. For de fleste af skuespillernes vedkommende, kan ingen siges at give en strålende præstation, flere tværtimod. Kun få af de involverede får i løbet af historien vist lidt, ofte de mindst kendte. Folk som Lassen-Kahlke og Robert Hansen er i hvert fald ikke særligt gode, særligt Hansen bliver ufrivillig komisk, så man næsten føler det er synd for ham.
Filmens stærkeste kort er dens billedside, som er helt vellykket og hvor belysningen ofte understøtter de følelser man prøver at få frem, men det er også noget nær det eneste som rigtigt lykkes. Resten er middelmådigt, i bedste fald.
Så ”Familien Gregersen” er intet stort og vellykket drama som den gerne vil være, men den falder heller ikke til jorden med et brag.
20/01-2005
