Halvfærdig, men WOW
5.0
Jeg havde store forventninger og 75% af mine forventninger blev opfyldt. Sangen var FED, lidt for meget opera og for lidt rock til tider. Efter min mening måtte phantomet godt havde pint sin stemme noget mere, selv om han gjorte et virkelig godt stykke arbejde. Men når hadet blusser op i ham, så skal den altså sige KAPOW.... Jeg fik ikke kuldegysninger af hans sang, men stadig var der nogle rigtige fede momenter og hans fortolkning var fed.
Christine var 100% i skabet, no shit there. Man kunne godt havde ønsket lidt mere poppet vocal lines bare et enkelt sted. Det ville nok havde krydret hendes sang univers lidt, meeen.
Den store "downer" for mig var og ER helt klart komikken. Jeg føler lidt at de leget med en barnlig og under 10 års alders komik som meget tit forekommer i Disney film, AND I DON'T WANT TAHT IN MY PHANTOM MOVIE. Det aftænder mig helt klart og jeg HADER teater vaersionen for det. Men til gengæld elsker jeg dens mere passionære og mørke momenter. De kunne SAGTENS havde skruet mere op for det mørke i filmen, og ladet os gyse noget mere. Man blev lidt forvirret nogen gange om de skrev for et børne publikum eller for et modent publikum. Og Minnie Driver var IKKE sjov i mine øjne. Hun passede faktisk lidt akavet ind i rollen for hun var ikke grotesk og irreterende nok. Hendes komik "timing" prellede af på mig og der var faktisk kun en komisk sekvens hvor jeg sad og klukkede.
De 2 STØRSTE hade ting af alle var "lip syncen", den holdt ikke. Til tider når der blev sunget artikulerede skuespillerne ikke korrekt og på et tidspunkt tog jeg Christine i næsten ikke at bevæge sin mund når hun sang, THAT'S LAME. Phantome var os lidt ud og skide til tider og det burde sku da være i orden. Med nutidens teknik og computere ville det være det MINDSTE lige at rette fks. ordene ind så de passede 100% med læberne. Man bliver forvirret og misteer fokus når maskineriet ikke kører.
Nr. 2 hade ting var at: Når skuespillerne sang havde deres stemmer en lyd karakter og når de snakkede havde deres stemmer en HELT anden karakter. WHAT THE FUCK. Den forstod jeg slet ikke. Det er skuda bare lige at pille ved EQ'en lidt og så er den i skabet???? Jeg troer så at det er meningen at de ville have den kontrast, men det holder på INGEN måder i mine øre. Man mister fokus og ens øre bliver irreteret.
En ting der også irreterede mig en anelse var sort/hvid sekvenserne. I starten var det faktisk ret fedt (Men har vi ikke set det før i introen af Moulin Rough) av, den var lidt farlig, men stadig det var cool nok. Men så blev de ved med det sort/hvid. I mine øjne var det lidt som at magien fra starten fes ud af ballongen, lidt som at fortælle den samme vittighed 2 gange.
Men nu skal det ikke være sure miner al sammen. Jeg syntes fks at slutningen var fed og især fægte kampen, der blev fanme hugget til. Der var dyrisk power i og det var fanme det jeg ventede på.
Men til gengæld syntes jeg at den sekvens hvor Phantomet var ved at kvæle "loverboy" med galgen var plat. Mon ikke Christine ville havde prøvet at hjælpe sin elskede bare på en eller anden måde, i stedet for at stå på breden og koncentrere sig om det nu var smart at fise ud i vandet og få våde fusser. Jeg blev ved med at tænke, SÅ GØR DOG NOGET KVINDE.
Men mit forhold til filmen er sårn lidt wow, arhhh, FEDT, meeen, YES, hvorfor osv. Men en ting kan jeg ikke løbe fra. Jeg elsker film og musik og hvis skuespillerne begynder at synge i en film så er jeg fanme solgt og fuck en oplevelse jeg fik. Men stadig syntes jeg det er ok at være kritisk.
Jeg vil tage ind og se den endnu en gang og tage de kritiske briller af og denne gang bare nyde at endnu en musical er blevet lavet og jeg skal takke Sir Andrew for at havde skabt den intil nu, mest storslået musical der er blevet vist i en biograf.
Men stadig havde jeg en følse af at den ikke klikkede 100%. En "på en måde" lige så storslået film som Passion of the christ formåede de jo nemlig at fuldføre til punkt og prikke (I mine øjne) Hvorfor ikke osse med Phantom?????
I think it's a money question I guess
Christine var 100% i skabet, no shit there. Man kunne godt havde ønsket lidt mere poppet vocal lines bare et enkelt sted. Det ville nok havde krydret hendes sang univers lidt, meeen.
Den store "downer" for mig var og ER helt klart komikken. Jeg føler lidt at de leget med en barnlig og under 10 års alders komik som meget tit forekommer i Disney film, AND I DON'T WANT TAHT IN MY PHANTOM MOVIE. Det aftænder mig helt klart og jeg HADER teater vaersionen for det. Men til gengæld elsker jeg dens mere passionære og mørke momenter. De kunne SAGTENS havde skruet mere op for det mørke i filmen, og ladet os gyse noget mere. Man blev lidt forvirret nogen gange om de skrev for et børne publikum eller for et modent publikum. Og Minnie Driver var IKKE sjov i mine øjne. Hun passede faktisk lidt akavet ind i rollen for hun var ikke grotesk og irreterende nok. Hendes komik "timing" prellede af på mig og der var faktisk kun en komisk sekvens hvor jeg sad og klukkede.
De 2 STØRSTE hade ting af alle var "lip syncen", den holdt ikke. Til tider når der blev sunget artikulerede skuespillerne ikke korrekt og på et tidspunkt tog jeg Christine i næsten ikke at bevæge sin mund når hun sang, THAT'S LAME. Phantome var os lidt ud og skide til tider og det burde sku da være i orden. Med nutidens teknik og computere ville det være det MINDSTE lige at rette fks. ordene ind så de passede 100% med læberne. Man bliver forvirret og misteer fokus når maskineriet ikke kører.
Nr. 2 hade ting var at: Når skuespillerne sang havde deres stemmer en lyd karakter og når de snakkede havde deres stemmer en HELT anden karakter. WHAT THE FUCK. Den forstod jeg slet ikke. Det er skuda bare lige at pille ved EQ'en lidt og så er den i skabet???? Jeg troer så at det er meningen at de ville have den kontrast, men det holder på INGEN måder i mine øre. Man mister fokus og ens øre bliver irreteret.
En ting der også irreterede mig en anelse var sort/hvid sekvenserne. I starten var det faktisk ret fedt (Men har vi ikke set det før i introen af Moulin Rough) av, den var lidt farlig, men stadig det var cool nok. Men så blev de ved med det sort/hvid. I mine øjne var det lidt som at magien fra starten fes ud af ballongen, lidt som at fortælle den samme vittighed 2 gange.
Men nu skal det ikke være sure miner al sammen. Jeg syntes fks at slutningen var fed og især fægte kampen, der blev fanme hugget til. Der var dyrisk power i og det var fanme det jeg ventede på.
Men til gengæld syntes jeg at den sekvens hvor Phantomet var ved at kvæle "loverboy" med galgen var plat. Mon ikke Christine ville havde prøvet at hjælpe sin elskede bare på en eller anden måde, i stedet for at stå på breden og koncentrere sig om det nu var smart at fise ud i vandet og få våde fusser. Jeg blev ved med at tænke, SÅ GØR DOG NOGET KVINDE.
Men mit forhold til filmen er sårn lidt wow, arhhh, FEDT, meeen, YES, hvorfor osv. Men en ting kan jeg ikke løbe fra. Jeg elsker film og musik og hvis skuespillerne begynder at synge i en film så er jeg fanme solgt og fuck en oplevelse jeg fik. Men stadig syntes jeg det er ok at være kritisk.
Jeg vil tage ind og se den endnu en gang og tage de kritiske briller af og denne gang bare nyde at endnu en musical er blevet lavet og jeg skal takke Sir Andrew for at havde skabt den intil nu, mest storslået musical der er blevet vist i en biograf.
Men stadig havde jeg en følse af at den ikke klikkede 100%. En "på en måde" lige så storslået film som Passion of the christ formåede de jo nemlig at fuldføre til punkt og prikke (I mine øjne) Hvorfor ikke osse med Phantom?????
I think it's a money question I guess
21/01-2005
