- Skammelig morsom -

4.0
En af disse komedier der ved første øjekast ligner endnu et supplement til den endeløse række af idiotiske amerikanske ungdomsgrin, men som stik mod alle odds viser sig rent faktisk at være sjov. Ja, det dummeste ved denne her er faktisk dens danske titel.

Jo, filmen er helt igennem umoden, og det er lavkomik så det batter, men det er også så uforpligtende morsomt, at man bliver nød til at grine med. Særligt over den selvironiske distance filmen har til genren med en handling, der må siges at være så underbegavet, at den faktisk kan hive grinene hjem alene på den konto.

Det er også derfor næsten en bedrift, at filmen formår at være sjov i sin fulde spillelængde, når grundlaget for morsomhederne er så tyndt. Faktum er bare, at vi får serveret det ene hyleskægge optrin efter det andet. Bedst er en scene ved operationsbordet på et hospital, hvor Ryan Reynolds tager prisen for årets morsomste birolle som homofil overlæge.

Denne er altså i den bedre ende af letsindige ungomdskomedier, og der er flere grin at hente her, end der er i adskillige andre sammenlagt. Det er tankeløs pruttehumor, rasende ubegavet, og værst af alt: Jeg morede mig kosteligt.
American High