- Darabont glipper hattrick -
3.0
”The Matjestic” kæmper en hård kamp mod høje forventninger. Ovenpå så stærke film som “The Shawshank Redemption” og “The Green Mile” kunne det kun gå ned ad bakke for den livsbekræftende Frank Darabont. Det gør det også - dog mere end forventet.
Der ingen tvivl om, at Darabont med denne her har bevaret sit renommé som en begavet historiefortæller. På dette område er han stadig en sand mester. Historien er godt nok hentet udefra denne gang, og Darabont har vanen utro ikke selv skrevet sit manus. Men det er svært, at rette sin kritik mod dette, da historien simpelthen er ganske glimrende. En dragende fortælling om at miste og genfinde lysten til livet er godt udført, og den bæres tilmed frem af en velspillende Carrey, der ganske glimrende håndterer en ellers skabelonskåret rolle.
Instruktionen er flot, og igen behersker Darabont de store billeder til perfektion med et sikkert og fortælleteknisk glimrende kameraarbejde. Tidsbilledet er ligeledes flot, og de amerikanske 50’ere funkler på skærmen takket være en gennemført scenografi.
Desværre besidder filmen ikke den gribende stemning, der normalt udmærker Darabont, og den ellers gode historie bliver offer for genrebanaliteter med mange langtrukne scener, hvor det hele kunne gøres på den halve tid. Filmen er kort og godt for lang, og det er på mange måder ærgerligt, da det er den udslagsgivende hæmsko for en ellers god fortælling.
Der ingen tvivl om, at Darabont med denne her har bevaret sit renommé som en begavet historiefortæller. På dette område er han stadig en sand mester. Historien er godt nok hentet udefra denne gang, og Darabont har vanen utro ikke selv skrevet sit manus. Men det er svært, at rette sin kritik mod dette, da historien simpelthen er ganske glimrende. En dragende fortælling om at miste og genfinde lysten til livet er godt udført, og den bæres tilmed frem af en velspillende Carrey, der ganske glimrende håndterer en ellers skabelonskåret rolle.
Instruktionen er flot, og igen behersker Darabont de store billeder til perfektion med et sikkert og fortælleteknisk glimrende kameraarbejde. Tidsbilledet er ligeledes flot, og de amerikanske 50’ere funkler på skærmen takket være en gennemført scenografi.
Desværre besidder filmen ikke den gribende stemning, der normalt udmærker Darabont, og den ellers gode historie bliver offer for genrebanaliteter med mange langtrukne scener, hvor det hele kunne gøres på den halve tid. Filmen er kort og godt for lang, og det er på mange måder ærgerligt, da det er den udslagsgivende hæmsko for en ellers god fortælling.
24/01-2005
