ikke hehe, men hov!

Præmissen til denne sorthumoristiske, men i særklasse forfejlet komedie, ville måske have fungeret udmærket til en halv times tv-serie pilot eller lignende, men som film virker historien bare ekstrem langtrukken og ligegyldig og gør komikken anstrengende. På papiret er sammensætningen af de to komiske genier Ben Stiller og Jack Black noget nær perfekt, men det fungerer slet ikke i realiteten. Selvom Envy er læs struktureret og lunken iscenesat, så kan man ikke bebrejde den, at hverken Black eller Stiller er specielt morsomme. De spiller aldeles uveloplagte, Stiller kører den bare hjem på rutinen, men især Black virker underlig åndsfraværende. Latteren udelades i høj grad, men jeg kan egentlig ikke rigtig sætte fingeren på hvorfor. Måske er det bare fordi filmen er klinisk renset for elegance. Den sorte humor er ikke raffineret, bare plat og anstrengende. Skuespillerne har nok anet, hvor dette bar hen af, så de er heller ikke særlig engageret. Man kan mistænke Christopher Walken for bevidst at vælge disse ligegyldige og umindeværdige roller, der ligger uendelig langt under hans skuespillerformåen. Af hvilke grunde han gør det, forstår jeg dog ej.

Skildringen af den ændrede konservative tilværelse er utroværdig, men værre er selve moralen med det stærke venskab, der overkommer den destruktive misundelse. Tanken er da sød nok (og ligger sig tæt op ad virkeligheden) på dens egen idealistiske måde, men udførelsen virker komplet tåbeligt. Envy er en mislykket og pinlig umorsom komedie, der for mig at se kun besidder to plusser; den hurtigt sammenklippede gengivelsesmontage af hændelserne og indledningens mange 180° kameraturer, der introducerer de to hovedpersoner. Man skulle ikke tro, at det er den samme instruktør, som også har beriget os med så intelligente og velinstruerede film som Sleepers og Rain Man, og man kan da kun gisne om, hvad i alverden der har tiltrukket Barry Levinson til dette projekt. Heldigvis har Jack Black senere undskyldt overfor pressen for denne stinker.