- Eastwood går sin sejrsgang -
4.0
Man må så sandelig sige, at Clint’en er blevet god på sine gamle dage. I de seneste par år har han siddet i instruktørstolen med stor succes, og de færreste havde nok regnet med, at han havde endnu et es i ærmet ovenpå den fremragende ”Mystic River”. Det havde han.
”Million Dollar Baby” når måske ikke helt de samme højder som ”Mystic River”, men den besidder en historie, der er mindst ligeså god. En smuk, ærlig og meningsfyldt fortælling om viljen til sejr men i endnu højere grad om viljen til livet. Filmen er på den ene side en sportsfilm om en kvindelig boksers hårde vej til toppen, men Eastwoods menneskelige indgangsvinkel har traditionen tro også fundet vej til fortællingen, og filmen her er i lige så høj grad en livsnær fortælling om forholdet mellem to mennesker.
Historien er god, og igen er Eastwood fremragende som fortæller. Det er en flot produktion, hvor billederne fungerer som medfortæller, og hvor der er kælet for hvert eneste af dem. Eastwood har instrueret afdæmpet og med vanlig rolighed, og det er der kommet en glimrende film ud af, idet den indeholder så mange rammende scener, der netop har brug for denne rolighed for at fungere optimalt. Fremragende understøttet af Eastwoods egne kompositioner med en meget bevægende og smuk musikside.
Men også i sine knap så stille øjeblikke fungerer filmen godt – de mange boksescener er godt filmet og besidder den nødvendige intensitet. Igen udmærker Eastwood sig virkelig som instruktør med en fornem kameraføring, der sender en taknemmelig hilsen til Scorsese og ”Raging Bull”.
Eastwood er også selv på plakaten, og det er bestemt ingen overvurdering af sig selv (den høje alder taget i betragtning), da han gør det strålende. Som skuespiller er det hans bedste præstation siden ”Unforgiven”. Freeman er også overbevisende, men Hilary Swank stjæler dog billedet i hovedrollen, og har virkelig investeret sig selv i sin rolle. Hun er simpelthen fremragende.
Endnu en stærk og menneskeligt begavet film fra Clint Eastwood, der i den tredje alder er gået hen og blevet en af Amerikas helt store instruktører. Bedre sent end aldrig.
”Million Dollar Baby” når måske ikke helt de samme højder som ”Mystic River”, men den besidder en historie, der er mindst ligeså god. En smuk, ærlig og meningsfyldt fortælling om viljen til sejr men i endnu højere grad om viljen til livet. Filmen er på den ene side en sportsfilm om en kvindelig boksers hårde vej til toppen, men Eastwoods menneskelige indgangsvinkel har traditionen tro også fundet vej til fortællingen, og filmen her er i lige så høj grad en livsnær fortælling om forholdet mellem to mennesker.
Historien er god, og igen er Eastwood fremragende som fortæller. Det er en flot produktion, hvor billederne fungerer som medfortæller, og hvor der er kælet for hvert eneste af dem. Eastwood har instrueret afdæmpet og med vanlig rolighed, og det er der kommet en glimrende film ud af, idet den indeholder så mange rammende scener, der netop har brug for denne rolighed for at fungere optimalt. Fremragende understøttet af Eastwoods egne kompositioner med en meget bevægende og smuk musikside.
Men også i sine knap så stille øjeblikke fungerer filmen godt – de mange boksescener er godt filmet og besidder den nødvendige intensitet. Igen udmærker Eastwood sig virkelig som instruktør med en fornem kameraføring, der sender en taknemmelig hilsen til Scorsese og ”Raging Bull”.
Eastwood er også selv på plakaten, og det er bestemt ingen overvurdering af sig selv (den høje alder taget i betragtning), da han gør det strålende. Som skuespiller er det hans bedste præstation siden ”Unforgiven”. Freeman er også overbevisende, men Hilary Swank stjæler dog billedet i hovedrollen, og har virkelig investeret sig selv i sin rolle. Hun er simpelthen fremragende.
Endnu en stærk og menneskeligt begavet film fra Clint Eastwood, der i den tredje alder er gået hen og blevet en af Amerikas helt store instruktører. Bedre sent end aldrig.
27/01-2005
