Kurosawas blockbuster
3.0
Det er absolut ikke Kurosawas bedste film. Filmen handler om to grådige bønder, der tumler ind i en mand i et skjult fort (Mifune Toshiro). Deraf navnet. I virkeligheden er manden en general, der beskytter en hovmodig prinsesse og landets guld efter at have lidt nederlag. Historien går så ud på, at de smugler guldet igennem fjendeland.
Filmen er i bund og grund en slapstick komedie tilsat lidt action og lidt drama. De to figurer er essentielt en japansk version af Laurel and Hardy, og der er heller ikke megen dybde i prinsessen eller Mifunes general. Komedien falder ikke rigtigt i min smag, og dramaet fungerer ikke på grund af de tomme, overfladiske karakterer. Dog har Mifune jo altid en seværdig karisma. Actiondelen fungerer kun nogle få steder. Scenen hvor Mifune jagter to soldater til hest er ganske flot, men spydduellen er umådeligt grimt koreograferet. Svinger spydkæmpere virkelig så meget med deres spyd? De mange geværskud i filmen gør også, at filmen føles mere som en western end en chambara-film. Kurosawa laver nogle flotte kameraskud en gang imellem, men ellers fik jeg ikke meget ud af filmen. Jeg tror, at det svingende punkt, der afgører om filmen falder i ens smag eller ej, er humoren i filmen. Hvis man kan nyde de to bønders komiske samspil, så vil man sikkert kunne lide filmen. Men når Kurosawa sætter sig i instruktørstolen, så foretrækker jeg dog, at han laver noget med mere dybde.
Jævn som underholdning, ringe som Kurosawa-film.
Filmen er i bund og grund en slapstick komedie tilsat lidt action og lidt drama. De to figurer er essentielt en japansk version af Laurel and Hardy, og der er heller ikke megen dybde i prinsessen eller Mifunes general. Komedien falder ikke rigtigt i min smag, og dramaet fungerer ikke på grund af de tomme, overfladiske karakterer. Dog har Mifune jo altid en seværdig karisma. Actiondelen fungerer kun nogle få steder. Scenen hvor Mifune jagter to soldater til hest er ganske flot, men spydduellen er umådeligt grimt koreograferet. Svinger spydkæmpere virkelig så meget med deres spyd? De mange geværskud i filmen gør også, at filmen føles mere som en western end en chambara-film. Kurosawa laver nogle flotte kameraskud en gang imellem, men ellers fik jeg ikke meget ud af filmen. Jeg tror, at det svingende punkt, der afgører om filmen falder i ens smag eller ej, er humoren i filmen. Hvis man kan nyde de to bønders komiske samspil, så vil man sikkert kunne lide filmen. Men når Kurosawa sætter sig i instruktørstolen, så foretrækker jeg dog, at han laver noget med mere dybde.
Jævn som underholdning, ringe som Kurosawa-film.
27/01-2005
