Clinten Som Sanger, Hmm
2.0
To ulige lykkejægere (Marvin, Eastwood) slår sig sammen som guldgravere, og køber også sammen en kone (Seberg) som de, med hendes samtykke, deler.
Lang og også for lang og tæt på handlingsløs western-musical, der driver derudaf uden mål eller formål og i øvrigt minder om et levn fra en tid der på dette tidspunkt var forbi.
Sangnumrene er for størstedelen af numrene, hvis ikke dem alle, ikke særligt iørefaldende, hvad der er katastrofalt når det netop er en musical, men det kunne måske opvejes lidt af en historie, men den er der ikke meget af og den der er, den er så løst fortalt og dårligt instrueret at man ikke rigtigt fornemmer eller for fornemmelse for den.
Den første halve time, går det ellers meget godt og man fænges, men derefter begynder man at tænke på, hvordan filmen dog kan vare endnu to timer eller lidt mere. Det siges at produktionen var plaget af problemer og inkompetence, hvilket ikke er svært at tro på. Vellykket er det i hvert fald ikke, trods mange gode kræfter bag.
At se Eastwood synge virker på mig en anelse morsomt, men han kan faktisk godt lidt, mangler blot et par gode sange. Desværre er det måske også den mest intetsigende, tandløse og flade rolle jeg mindes at have set ham i. Gode gamle Marvin er derimod ikke den store sanger, men ikke desto mindre er det ham der bærer filmen. Han står for filmens lyspunkter og mest kvalitative øjeblikke. Der er ingen der som ham kan spille fuld, så man bare må grine af det. Hans mimik er ganske enkelt enestående på det område og det er med til at løfte filmen, der ellers må siges at blive kedeligere og kedeligere efterhånden som den skrider frem.
Lang og også for lang og tæt på handlingsløs western-musical, der driver derudaf uden mål eller formål og i øvrigt minder om et levn fra en tid der på dette tidspunkt var forbi.
Sangnumrene er for størstedelen af numrene, hvis ikke dem alle, ikke særligt iørefaldende, hvad der er katastrofalt når det netop er en musical, men det kunne måske opvejes lidt af en historie, men den er der ikke meget af og den der er, den er så løst fortalt og dårligt instrueret at man ikke rigtigt fornemmer eller for fornemmelse for den.
Den første halve time, går det ellers meget godt og man fænges, men derefter begynder man at tænke på, hvordan filmen dog kan vare endnu to timer eller lidt mere. Det siges at produktionen var plaget af problemer og inkompetence, hvilket ikke er svært at tro på. Vellykket er det i hvert fald ikke, trods mange gode kræfter bag.
At se Eastwood synge virker på mig en anelse morsomt, men han kan faktisk godt lidt, mangler blot et par gode sange. Desværre er det måske også den mest intetsigende, tandløse og flade rolle jeg mindes at have set ham i. Gode gamle Marvin er derimod ikke den store sanger, men ikke desto mindre er det ham der bærer filmen. Han står for filmens lyspunkter og mest kvalitative øjeblikke. Der er ingen der som ham kan spille fuld, så man bare må grine af det. Hans mimik er ganske enkelt enestående på det område og det er med til at løfte filmen, der ellers må siges at blive kedeligere og kedeligere efterhånden som den skrider frem.
29/01-2005
