Tåbelig tegnefilm
1.0
"Frøen Freddy" er en irriterende tegnefilm uden logik i handlingen
Der er ingen tvivl om, at Walt Disney og hans efterfølgere har sat standarden for, hvorledes en tegnefilm i spillefilmslængde skal skæres. Derfor er det ikke unaturligt, at andre tegnefilmsmagere prøver at gå i Disneys fodspor.
Man kan dog ikke ligefrem sige at den nye engelske tegnefilm "Frøen Freddy", prøver at efterabe Disney, men det burde den måske have gjort. Vel er den både professionelt og dygtigt animeret, med knap så meget farvelade på penslen som hos Disney. Men er der noget Disney virkelig har overbevist mig om, så er det, at i en lang tegnefilm er en sammenhængende handling noget af det vigtigste. Og en sammenhængende handling er en by i Rusland i "Frøen Freddy"!
Vi starter i Frankrig engang for længe, længe siden, hvor den unge prins Freddy lever sammen med sin gode og magiske konge-far og sin onde og magiske slange-tante. Hun dræber Freddys far og forvandler den lille prins til en frø. Og Vupti! Så møder vi Loch-Ness uhyret. Og Vupti! Så er vi i frøland. Og Vupti! Så er Freddy en stor menneske-frø med magiske evner, der vil bekæmpe ondskab. Og Vupti! Så rejser Freddy i tid og rum. Og Vupti! Så er vi i nutiden, hvor Freddy er hemmelig fransk agent, og hvor engelske bygninger forsvinder. Og Vupti! Så er der en mystisk superskurk. Og vupti! Engang imellem kan Freddy bruge sine magiske evner, engang imellem kan han ikke. Og Vupti! Så er der en forfærdelig sang med Sado Masochistiske undertoner. Og Vupti! Og Vupti! Og Vupti! Sådan kunne jeg blive ved - hvis jeg da ikke for længe siden fuldstændig havde tabt den røde tråd, der nok aldrig har eksisteret.
"Frøen Freddy" leveres i øvrigt med både dansk tale og sang, og taleinstruktøren Jesper Klein har såmænd gjort et hæderligt job. Men alligevel - hvorfor skal Loch Ness uhyret tale med den mest irriterende 'ujyske' jyske accent? Og hvorfor skal en skotsk hemmelig agent udstyres med Kleins egen version af 'dansk med skotsk betoning'? Ja, jeg spø'r bare...
Egentlig kunne jeg jo være ligeglad, for "Frøen Freddy" er rettet mod børn, og børn har, som vi alle ved, en helt anden opfattelse af virkeligheden. Men jeg kan altså ikke i mine vildeste fantasier tro, at et 'almindeligt' barn vil kunne finde hoved og hale i "Frøen Freddys" ulogiske og tåbelige handling. Derfor vil det stakkels barn i stedet sidde tilbage, med nogle lysbilledagtige indtryk af lidt tju-bang action, en sjov frø, et par enkelte komiske situationer og en ond slange - er det fedt? Spørg din søn eller datter!
Der er ingen tvivl om, at Walt Disney og hans efterfølgere har sat standarden for, hvorledes en tegnefilm i spillefilmslængde skal skæres. Derfor er det ikke unaturligt, at andre tegnefilmsmagere prøver at gå i Disneys fodspor.
Man kan dog ikke ligefrem sige at den nye engelske tegnefilm "Frøen Freddy", prøver at efterabe Disney, men det burde den måske have gjort. Vel er den både professionelt og dygtigt animeret, med knap så meget farvelade på penslen som hos Disney. Men er der noget Disney virkelig har overbevist mig om, så er det, at i en lang tegnefilm er en sammenhængende handling noget af det vigtigste. Og en sammenhængende handling er en by i Rusland i "Frøen Freddy"!
Vi starter i Frankrig engang for længe, længe siden, hvor den unge prins Freddy lever sammen med sin gode og magiske konge-far og sin onde og magiske slange-tante. Hun dræber Freddys far og forvandler den lille prins til en frø. Og Vupti! Så møder vi Loch-Ness uhyret. Og Vupti! Så er vi i frøland. Og Vupti! Så er Freddy en stor menneske-frø med magiske evner, der vil bekæmpe ondskab. Og Vupti! Så rejser Freddy i tid og rum. Og Vupti! Så er vi i nutiden, hvor Freddy er hemmelig fransk agent, og hvor engelske bygninger forsvinder. Og Vupti! Så er der en mystisk superskurk. Og vupti! Engang imellem kan Freddy bruge sine magiske evner, engang imellem kan han ikke. Og Vupti! Så er der en forfærdelig sang med Sado Masochistiske undertoner. Og Vupti! Og Vupti! Og Vupti! Sådan kunne jeg blive ved - hvis jeg da ikke for længe siden fuldstændig havde tabt den røde tråd, der nok aldrig har eksisteret.
"Frøen Freddy" leveres i øvrigt med både dansk tale og sang, og taleinstruktøren Jesper Klein har såmænd gjort et hæderligt job. Men alligevel - hvorfor skal Loch Ness uhyret tale med den mest irriterende 'ujyske' jyske accent? Og hvorfor skal en skotsk hemmelig agent udstyres med Kleins egen version af 'dansk med skotsk betoning'? Ja, jeg spø'r bare...
Egentlig kunne jeg jo være ligeglad, for "Frøen Freddy" er rettet mod børn, og børn har, som vi alle ved, en helt anden opfattelse af virkeligheden. Men jeg kan altså ikke i mine vildeste fantasier tro, at et 'almindeligt' barn vil kunne finde hoved og hale i "Frøen Freddys" ulogiske og tåbelige handling. Derfor vil det stakkels barn i stedet sidde tilbage, med nogle lysbilledagtige indtryk af lidt tju-bang action, en sjov frø, et par enkelte komiske situationer og en ond slange - er det fedt? Spørg din søn eller datter!
19/11-2018