Halvgodt forsøg...

4.0
Endnu en gang har man kastet sig over en Stephen King filmatisering og endnu en gang er resultatet blevet - nå ja, i bedste fald halvgodt.

For lige at få afklaret debatten om hvad det er vi har med at gøre: Historien, der stammer fra bogen "Four Past Midnight", er hverken en roman (det er den for kort til) eller en novelle (det er den for lang til), men derimod hvad amerikanerne kalder for en "novellette", hvilket vel på dansk nærmest må blive til en "roman-light".

Som det desværre efte er tilfældet med King filmatiseringer har det også denne gang vist sig svært at omsætte det skrevne ord til film - men, det er dog lykkedes væsentlig bedre end det forrige forsøg, Kazdans latterlige makværk "Dreamcatcher". Dette skyldes flere ting - først og fremmest at historien her er noget mindre kompleks end "Dreamcatcher" og, selvfølgelig, at skuespillerne her er væsentlig bedre end det var tilfældet i Kazdans film.

Johnny Depp formår, som altid, at gøre sin figur troværdig og komme ind under huden - og, så er jeg ret vild med det "morgenhår" han fremviser filmen igennem. John Turturro er god som altid og resten af karaktererne er stort set kun minimale biroller.

Ikke en uforglemmelig film, men så absolut seværdig - i hvert fald for en inkarneret Stephen King fans som jeg (der stadig venter på den ultimative King filmatisering - gad vide om den nogensinde kommer...?)
Secret Window