- Højaktuel topunderholdning -
5.0
Skaberne af den succesfulde tegneserie “South Park” er tilbage på det store lærred med satiriske tæsk og sarkastisk humor i stor stil.
”Team America: World Police” hedder projektet, og titlen indikerer passende den ironiske tone, som man kan vente sig af filmen. Eller selvironisk, for at være helt præcis. Der er nemlig selvransagende øretæver i luften, og det er den amerikanske militærpolitik, der står for skud her. Det kunne let have endt med en film, der var mere påduttende end morsom, men det er heldigvis ikke tilfældet, da folkene bag filmen tydeligvis ikke er interesseret i at kaste smuds på nogen, men i stedet bruger deres stærkeste våben ved at gå komikkens veje. Filmen er en dukkefilm, og allerede der rammes der plet, da man på den måde får serveret temaet nøjagtigt lige så barnagtigt, som det selv fremstår i den virkelige verden.
Men det er ikke kun amerikanernes rolle som verdenspoliti, der er i skudlinien. Der langes også ud efter de medieliderlige Hollywood-stjerner og deres pacifistiske naivitet, som i sidste ende blot handler om at promovere dem selv. Ligeledes er filmen også et bramfrit opgør med filmklichéerne, og til spørgsmålet om hvordan det bedst gøres, svarer filmen: Ved at bruge hver eneste af dem!
Filmen er derfor både begavet samfundssatire men først og fremmest et godt grin. Her har du i hvert fald en perfekt lejlighed til at skraldgrine uhæmmet, hvis ikke over filmens skarpe selvironi så i det mindste over synet af to marionetdukker i en karatekamp, der mere minder om kinddans i 6. klasse end et slagsmål.
”Team America: World Police” hedder projektet, og titlen indikerer passende den ironiske tone, som man kan vente sig af filmen. Eller selvironisk, for at være helt præcis. Der er nemlig selvransagende øretæver i luften, og det er den amerikanske militærpolitik, der står for skud her. Det kunne let have endt med en film, der var mere påduttende end morsom, men det er heldigvis ikke tilfældet, da folkene bag filmen tydeligvis ikke er interesseret i at kaste smuds på nogen, men i stedet bruger deres stærkeste våben ved at gå komikkens veje. Filmen er en dukkefilm, og allerede der rammes der plet, da man på den måde får serveret temaet nøjagtigt lige så barnagtigt, som det selv fremstår i den virkelige verden.
Men det er ikke kun amerikanernes rolle som verdenspoliti, der er i skudlinien. Der langes også ud efter de medieliderlige Hollywood-stjerner og deres pacifistiske naivitet, som i sidste ende blot handler om at promovere dem selv. Ligeledes er filmen også et bramfrit opgør med filmklichéerne, og til spørgsmålet om hvordan det bedst gøres, svarer filmen: Ved at bruge hver eneste af dem!
Filmen er derfor både begavet samfundssatire men først og fremmest et godt grin. Her har du i hvert fald en perfekt lejlighed til at skraldgrine uhæmmet, hvis ikke over filmens skarpe selvironi så i det mindste over synet af to marionetdukker i en karatekamp, der mere minder om kinddans i 6. klasse end et slagsmål.
01/02-2005
