walk on by
2.0
På trods af at The Big Bounce er mere stjernebesat end sædvanligvis (Owen Wilson, Morgan Freeman, Gary Sinisie, Vinnie Jones, Charlie Sheen, filmen er kun et par skridt bag Ocean’s Eleven/Twelve niveau), fik den kun en yderst anonym og uophidsende dvd-premiere i Danmark. Dette skyldes, at filmen blev en massiv fiasko i biograferne i Amerika, der ellers ikke er synderlig selektive. Fiaskoen var dog velfortjent, da The Big Bounce er en sjusket og ufokuseret udført svindlerkomedie uden drive eller spænding.
Instruktøren George Armitage (der tidligere har begået den underholdende og friske Grosse Point Blank med altid seværdige John Cusack i hovedrollen) tyer nærmest til blasfemi mod oplægget med The Big Bounce, der er baseret på en bog af den celebrerede og velansete Elmore Leonard, der har fået fascinerende og fremragende filmatiseringer af sine bøger. Mest nævneværdig er Soderberghs elegante Out of Sight og Tarantinos Jackie Brown, der som ingen andre ramte den samme tone af kompleksitet og subtekst fra Leonards bog, og Tarantinos film må siges at være helt i toppen. I The Big Bounce er intrigerende i længden trættende og alt for letgenkendelige, faktisk på grænsen til det uoriginale. Bifigurerne er uinteressante og nærmest ligegyldige i konteksten, de medvirker kun aktivt i den sløvt opbyggede finale, hvor alle brikkerne falder på plads. Lige bortset fra at filmen ikke er nær så smart og gennemtænkt, som den udgiver sig for at være, og med publikums manglende indlevelsesevne (eller interesse, om du vil) føles denne film som en ligegyldig omgang sjask uden indhold eller noget på hjertet.
Skuespillernes indladning i projektet skyldes nok udsigten til en rolig periode i luksuriøse og smukke omgivelser, og fotografen Jeffrey L. Kimball formår da også, at servere nogle flotte og rigtig postkortagtige billeder, der letter lidt på humøret. Owen Wilsons tørre humor og kølige fysik er som altid morsomt og seværdigt, men her kører han den lidt for meget hjem på rutinen og den åbenlyse charme. Man må sige, at Wilson kun opnår det ypperste, når han samarbejder med den originale filmskaber Wes Anderson. Resten af castet er der bare, men det er nu en skam at se den gamle rotte Sheen opføre sig så uengageret og umorsomt, da jeg gik rundt og troede, at han stadig havde noget at byde på, hvis materialet bare var korrekt (som det så igen bestemt ikke er her!).
The Big Bounce er et skuffende bekendtskab, hvor Armitages iscenesættelse simpelthen er for afslappet og nærmest dovent. Som uforpligtende underholdning fungerer filmen ikke engang, da man irriteres over de spildte kræfter og potentiale.
Instruktøren George Armitage (der tidligere har begået den underholdende og friske Grosse Point Blank med altid seværdige John Cusack i hovedrollen) tyer nærmest til blasfemi mod oplægget med The Big Bounce, der er baseret på en bog af den celebrerede og velansete Elmore Leonard, der har fået fascinerende og fremragende filmatiseringer af sine bøger. Mest nævneværdig er Soderberghs elegante Out of Sight og Tarantinos Jackie Brown, der som ingen andre ramte den samme tone af kompleksitet og subtekst fra Leonards bog, og Tarantinos film må siges at være helt i toppen. I The Big Bounce er intrigerende i længden trættende og alt for letgenkendelige, faktisk på grænsen til det uoriginale. Bifigurerne er uinteressante og nærmest ligegyldige i konteksten, de medvirker kun aktivt i den sløvt opbyggede finale, hvor alle brikkerne falder på plads. Lige bortset fra at filmen ikke er nær så smart og gennemtænkt, som den udgiver sig for at være, og med publikums manglende indlevelsesevne (eller interesse, om du vil) føles denne film som en ligegyldig omgang sjask uden indhold eller noget på hjertet.
Skuespillernes indladning i projektet skyldes nok udsigten til en rolig periode i luksuriøse og smukke omgivelser, og fotografen Jeffrey L. Kimball formår da også, at servere nogle flotte og rigtig postkortagtige billeder, der letter lidt på humøret. Owen Wilsons tørre humor og kølige fysik er som altid morsomt og seværdigt, men her kører han den lidt for meget hjem på rutinen og den åbenlyse charme. Man må sige, at Wilson kun opnår det ypperste, når han samarbejder med den originale filmskaber Wes Anderson. Resten af castet er der bare, men det er nu en skam at se den gamle rotte Sheen opføre sig så uengageret og umorsomt, da jeg gik rundt og troede, at han stadig havde noget at byde på, hvis materialet bare var korrekt (som det så igen bestemt ikke er her!).
The Big Bounce er et skuffende bekendtskab, hvor Armitages iscenesættelse simpelthen er for afslappet og nærmest dovent. Som uforpligtende underholdning fungerer filmen ikke engang, da man irriteres over de spildte kræfter og potentiale.
03/02-2005
