Danish Design
5.0
Christoffer Boes debut er prætentiøs, og gudskelov for det. Filmen er umådeligt smukt fotograferet, og handlingen er mystisk og dragende. Filmen gør explicit en pointe ud af at det hele er en konstruktion, og på dette punkt minder den en smule om "Mulholland Drive". Det er en stor leg med fiktion og filmmediet. Nogle gange sidder karaktererne og taler og overvejer hvordan scenen vil udfolde sig. Det er så vævet ind i fiktionen, så der ingen overgang er mellem fiktion og skabelsen af fiktionen. Nogle gange taler karaktererne ikke på billedet, men du kan høre dem i lydsporet. Der er også et mystisk element i, at Maria Bonnevie spiller både elskerinde og kæreste. I det hele taget er filmen utrolig flot og noirisk i stilen. København har sjældent været så flot fotograferet. Legen med kameraet, justering på fokus og med rystelser i billeder og så videre er utroligt elegant udført. Det minder til tider om Wong Kar-Wais film, men mere glat og designet i stilen. Den ville være interessant at se sammen med 2046, der også leger på samme måde. En interessant måde at skildre forelskelse på. Alt er film, alt er konstruktion. En konstruktion der her rekonstrueres. Meget smukt. Meget flot debut-film. Måske en af de bedste danske film jeg har set i nyere tid. Glæder mig til Boes næste projekt.
05/02-2005