Der findes bedre komedier
3.0
*Små spoilers*
Den orginale havde en hel del kvaliteter, som denne fortsættelse ikke indeholder. Den første endte bekendt med at svigerfaren Jack (Robert DeNiro) accepterede Greg Focker (Ben Stiller) som sin datters forlovede efter megen besvær. Den film var meget fornemt timet og enormt skæg. I denne opfølger møder svigerforældrene hinanden, og det kommer der også noget ganske morsomt ud af. Men humoren i denne film er mere karikeret og mere plat. For eksempel bruger Jack en brystprotese til at give sit barnebarn mælk, Greg lærer barnet at sige "asshole" og Gregs rituelt afskårede forhud lander i fonduen ved familiemiddagen. Humoren er altså ikke så sofistikeret. Det ville være fint nok, hvis den var godt timet. For eksempel er der en scene, hvor barnebarnet ender med at have en flaske whisky limet til sine hænder, mens en voldelig film kører i fjernsynet, og husdyrene boller. Denne scene minder om scenen i "Four Rooms" (1995), hvor forældrene kommer hjem, da børnepasseren står med en kanyle stukket i benet, mens han holder en død luder i et rum i flammer, TVet viser porno og børnene ryger og drikker. Den scene er så eminent bygget op, at alle i salen får ømme grinemuskler, men i Meet the Fockers er timingen ikke nær så god. Dermed ikke sagt, at filmen er direkte dårlig. Der er mange gode scener og nogle ganske gode vittigheder, men balancen og tempoet holder ikke hele vejen, så mange scener falder til jorden. Alt i alt en ganske jævn komedie, der er glemt, så snart man forlader salen. Mere havde jeg nu heller ikke forventet.
Den orginale havde en hel del kvaliteter, som denne fortsættelse ikke indeholder. Den første endte bekendt med at svigerfaren Jack (Robert DeNiro) accepterede Greg Focker (Ben Stiller) som sin datters forlovede efter megen besvær. Den film var meget fornemt timet og enormt skæg. I denne opfølger møder svigerforældrene hinanden, og det kommer der også noget ganske morsomt ud af. Men humoren i denne film er mere karikeret og mere plat. For eksempel bruger Jack en brystprotese til at give sit barnebarn mælk, Greg lærer barnet at sige "asshole" og Gregs rituelt afskårede forhud lander i fonduen ved familiemiddagen. Humoren er altså ikke så sofistikeret. Det ville være fint nok, hvis den var godt timet. For eksempel er der en scene, hvor barnebarnet ender med at have en flaske whisky limet til sine hænder, mens en voldelig film kører i fjernsynet, og husdyrene boller. Denne scene minder om scenen i "Four Rooms" (1995), hvor forældrene kommer hjem, da børnepasseren står med en kanyle stukket i benet, mens han holder en død luder i et rum i flammer, TVet viser porno og børnene ryger og drikker. Den scene er så eminent bygget op, at alle i salen får ømme grinemuskler, men i Meet the Fockers er timingen ikke nær så god. Dermed ikke sagt, at filmen er direkte dårlig. Der er mange gode scener og nogle ganske gode vittigheder, men balancen og tempoet holder ikke hele vejen, så mange scener falder til jorden. Alt i alt en ganske jævn komedie, der er glemt, så snart man forlader salen. Mere havde jeg nu heller ikke forventet.
05/02-2005
