Oscar for Bedste Film? Jo da!
5.0
:-) JohnDoe's indlæg nedenfor minder mest om en parodi på den uforbeholdne ros som mange deler ud til The Aviator... Endnu engang slår det mig at nogle film får massiv negativ omtale fordi de fleste bare taler de første (typisk amerikanske) anmeldere efter munden - mens det for andre film er nøjagtig det samme, blot med modsat fortegn. Det er et reelt fænomen, er jeg efterhånden helt sikker på. Store dele af befolkningen gengiver simpelthen bare den mest populære mening.
Anyway! Jeg ku' mægtig godt li' The Aviator, og håber at den får Oscaren for Bedste Film. Ganske vist er den ikke bedre end de måske ti andre bedste film i 2004 (min personlige '04-favorit er Blueberry-filmen, men den bliver jo nok ikke engang nomineret), men det må da også være vigtigt endelig at give Scorsese lidt anerkendelse.
Ikke fordi jeg selv er fan af ham. Jeg er for længst blevet træt af mafia-film med frastødende, voldelige typer som konstant bander og svovler. Sådan noget gider jeg overhovedet ikke at se. Boksefilm er ikke meget bedre, omend jeg nok må indrømme at jeg vist slet ikke har set Raging Bull - måske en dag samler jeg mig sammen til det...
Men Scorsese *har* jo også lavet andet. Både Bringing Out the Dead (1999) og Age of Innocence (1993) var dog efter min mening decideret kedsommelige, men hvis jeg skal nævne nogle rigtig gode Scorsese-film, så må det blive The Last Temptation of Christ (1988) og Cape Fear (1991). Jeg syntes vist egentlig også at Casino var OK, og det var Kundun såvidt jeg husker også. Men ellers er manden ikke ligefrem blandt mine yndlingsinstruktører.
Anyway! The Aviator var et godt, gammeldags eventyr fra den virkelige verden, virkelig fermt fortalt. Jeg var rigtig godt underholdt hele vejen igennem. Fantastiske effekter, scenerier, kostumer og godt skuespil i det hele taget. Og meget interessant at komme ind på Katherine Hepburn's privatliv. Også en god men alt, alt for kortvarig præstation af Kate Beckinsale som en smuk og forførerisk men varm, menneskelig og intelligent Ava Gardner.
Jeg har lidt de samme forbehold som Emil; det er rigtigt at der ligesom manglede noget, og at filmen sluttede for brat, og uden nogen ordentlig forklaring på Hughes' neurotiske tilstand. Skal man acceptere og tilgive hans ekcentricitet bare fordi han var milliardær? Gik han aldrig til lægen med sit problem?
Men generelt, som drama og bombastisk historie betragtet, synes jeg at filmen virkede rigtig godt, og var rasende underholdende. Derfor fem ud af seks stjerner.

06/02-2005