Flot moderne kærligsdrama

Alle der anmelder filmen, skriver at det er en tysk film. Både instruktøren og næsten alle skuespillerne er tyrkere, de fleste bor i Tyskland.
Filmen rammer især den tyrkiske generation der er født og bor i Tyskland eller andre europæiske lande. Folk der må leve i kulturkløfte med stærke identitetsproblemer vil blive følelsesmæssig ramt.
Det er en flot og stærk film med tendens til at kaste socioproblemer i hovedet på en som en kold spand vand.
Filmen bærer dig igennem på en rå og kontant måde med flot rungende undergrundsrock i bagrunden.
En ting som alle anmelderne har overset: De skriver alle om Sibels oprør mod de tyrkiske familietraditioner og livskvaliteter, hun lader sig inspirere af den vestlige livsstil og går dog endnu yderligere til værks.
Jeg får øje på et helt andet, meget tydeligt budskab fra instruktøren Fatih Akin.
Tyrkiske generationer der lader sig fascinere af den meget løsgængelige og ansvarsløse vestlige livsstil, kommer ud for alvorlige kultursociale og psykiske problemer.
Fatih Akin viser her to hovedaktører der kommer helt ned og rammer bunden, og hvordan de til sidst igen finder lykken vil jeg ikke afsløre her.
Men der ligger budskabet.