Kirsten

5.0
Det er klart at den holdning jeg giver udtryk for øverst i mit indlæg vil virke fornærmende på nogle. Det var en strøtanke møntet på indlægget før mit, og ikke i øvrigt ment som en kommentar til de øvrige anmeldere på denne side. Men jeg står nu fast på synspunktet. Nogle mennesker tænker selv, men andre gengiver bare den populære holdning, fordi de enten selv gerne vil opfattes som populære eller fordi de ganske enkelt ikke tænker over tingene men bare snupper en fiks og færdig holdning fra medierne. Ja, det er måske ikke en særlig flatterende ting at sige om mine medmennesker, men desværre er faktum at rigtig mange mennesker er nogle uvidende fæhoveder (undskyld!). Men i det mindste mener jeg ikke at de er født sådan eller aldrig kan ændre sig; jeg mener blot de er et produkt af et samfund som endnu ikke har formået at opdrage folk til at tænke selv i særlig høj grad. Det kan der forhåbentlig gøres noget ved med tiden, men det er jo en stor diskussion. Lad det være godt med at sige at mine meninger er velovervejede og at jeg ikke udbasunerer dem uden at bakke dem op (eller indrømme at de er forkerte, såfremt de skulle blive modbevist).

Men nok om det. Hvad angår filmen, så ved du tydeligvis en del om Hughes i forvejen, så jeg må medgive at nogle af mine kritikpunkter falder til jorden. OK, hans lidelse var ikke diagnosticeret og kunne ikke behandles; derfor er det også passende at der ikke kommenteres yderligere på den i filmen. Og OK, hvis filmens slutning er punktet hvor hans forfald for alvor sætter ind (hvilket jeg ikke var klar over), så er det en god idé at slutte den dér. Hvis jeg ku' gi' filmen 5½ stjerne, ville jeg gøre det! :-)

Nu har jeg ikke set Finding Neverland endnu, men jeg må indrømme at jeg forventer mig en større oplevelse af den end jeg fik med The Aviator - selvom sidstnævnte rigtignok er en rigtig god film.
The Aviator