En Lang Forvikling

Filmen minder stilistisk om Jeunets tidligere film, "Amelie" (2001), i sine detaljerighed og i den absurde humor. Men der er stor forskel på denne film og "Amelie". I "Amelie" var der tid til at give karaktererne lune og varme, og spillet imellem karaktererne var en nydelse at følge. I denne film er der ikke tid til skuespil eller drama. Jeunet går så meget op i detaljerne i nogle ganske korte sekvenser, at filmen tilsammen ikke bliver specielt interessant. Medmindre man forelsker sig i Audrey Tautou som en krøbling, der spiller tuba ved havet, så bliver filmen aldrig medrivende. Filmen har nemlig alt for travlt med sit puslespil og forskellige vinkler på, hvad der skete ved fronten. Og det er ganske blodigt og flot. Lemmer eksploderer, maskingeværer affyres fra tyske flyvemaskiner, en zeppeliner eksploderer i et hospital. Men også sekvenserne i skyttegraven er for mange og for rodede. Næsten ingen scener varer over et halvt minut. Det hele er umådeligt smukt, men rodet og forvirrende. Der er mange navne og personer og hændelser, og filmen består udelukkende af samtaler og beretninger. Det klart bedste i filmen er den del, hvor Jodie Foster spiller en elskerinde til en af de dødsdømte, der bliver bedt om at få et barn med en anden mand. I den sekvens er der masser af følelser og tanker, der udtrykkes i ansigter og kropssprog. I den sekvens er der plads til skuespil og drama. Resten af filmen har alt for travlt med at imponere med flotte kulisser og billeder. Der bliver aldrig plads til at komme tæt på personerne. Filmen er teknisk flot, men ikke så interessant som et filmisk drama.