©Uhyggen breder sig©
5.0
Dette er uden tvivl en af de mere vellykkede King filmatiseringer og samtidig en af de uhyggeligste.
Filmens ubehagelige stemning bliver langsomt bygget op i modsætning til i dag, hvor man bare jabber derudaf i det ene forsøg efter det andet på at give seeren et chok.
Jeg så filmen en formiddag i Palads biograf, da jeg var omkring de 16 år og jeg var den eneste i biografen. Derfor er det nok en af de filmoplevelser, som jeg husker bedst fra dengang.
Tanken om søsteren Zelda´s krogede krop, der ligger på sengen og beklager sig, kan stadig få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.
Som The Ramones sang: "I don´t wanna be buried in a pet sematary".
Iøvrigt sjovt at titlen bevidst er stavet forkert (sematary i stedet for cemetery), fordi at barnet som oprindelig har lavet skiltet til dyrekirkegården i filmen har stavet forkert.
En af de klammeste og mest stemningsfyldte gysere jeg har set.
Filmens ubehagelige stemning bliver langsomt bygget op i modsætning til i dag, hvor man bare jabber derudaf i det ene forsøg efter det andet på at give seeren et chok.
Jeg så filmen en formiddag i Palads biograf, da jeg var omkring de 16 år og jeg var den eneste i biografen. Derfor er det nok en af de filmoplevelser, som jeg husker bedst fra dengang.
Tanken om søsteren Zelda´s krogede krop, der ligger på sengen og beklager sig, kan stadig få det til at løbe koldt ned af ryggen på mig.
Som The Ramones sang: "I don´t wanna be buried in a pet sematary".
Iøvrigt sjovt at titlen bevidst er stavet forkert (sematary i stedet for cemetery), fordi at barnet som oprindelig har lavet skiltet til dyrekirkegården i filmen har stavet forkert.
En af de klammeste og mest stemningsfyldte gysere jeg har set.
12/02-2005
