Guiltrip

Kærlighedens Smerte

Til sangteksten "I love you in my own peculiar way" udspiller Liams (Andrew Connolly) og Tinas (Jasmine Russell) ægteskablige problemer sig

De har været gift nogle år, og sammen har de sønnen Michael på ca. 2 år. Ægteskabet går bare ikke særlig godt, og de sidder fast i et underligt mønster, der både mangler gensidig tillid og kommunikation.

Liam er korporal på den lokale kaserne, og den magt han har på jobbet, overfører han til hjemmet med sin mandschauvanistiske opførsel overfor Tina. Tina derimod, går derhjemme og passer Michael og de daglige indkøb, og sladren med naboen er højdepunktet i hendes konforme hverdag. Liam styrer hende totalt og forlanger på militant vis, at hun skal skrive ned i en bog, hvad hun får dagen til at gå med.

Da døren til deres hjem første gang åbnes for tilskueren , er det aften og Liam kommer hjem, skide fuld og aggresiv . Parret kommer op at skændes og blandet med flashbacks fra den forløbne dag, afsløres et væld af indestænkte frustrationer.
Liam har for længst mistet respekten for Tina, og selvom hun virker både intellektuelt og følelsesmæssigt understimuleret, er hun godt klar over at deres forhold knirker. Hendes reaktion i forholdet til Liam gør desværre situationen mere tilspidset. Jo mere arrogant og afvisende han er, jo mere ufortjent opmærksomhed viser hun ham.

Det kræver ikke den store lomme-psykolog, at diagnosticere parforholdet, og filmens finesse er, at den ikke skærer situationerne ud i pap, men lader sit kamera - som en flue på væggen - registrere den klaustrofobiske stemning, Liams spydige bemærkninger og Tinas selvudslettende nikkedukkeri.

Personerne omkring parret spiller, ikke overraskende, en vigtig rolle i det ægteskablige sammenbrud. Liam bruger det meste af den pågældende dag på at komme i kontakt med en af sin underordnedes søster - Michelle. At hun viser sig at være gift med en ekspedient i en Hi-Fi butik, hvor Tina samtidig hugger en CD-afspiller, komplicerer kun tingene yderligere.


Filmens overgange mellem dagtimerne og aftenens skænderi fungerer stærkt og optimalt. Som spørgsmål og svar, afløser flashback og nutid hinanden, og skaber tilsammen en forståelig, logisk helhed. Det er smertefuldt, kompromisløst og gennemtænkt - en fin balance mellem personernes indre og ydre verden.
Når parret på forsonlig vis danser, ser vi et kort øjeblik en rest af den kærlighed, der førte dem sammen i tidernes morgen. Krydsklippet til hverdagsbegivenhederne, der truer med at destruere forholdet, er derfor et slag i ansigtet.
Guiltrip, der iøvrigt er instruktøren Gerard Stembridges debutfilm, er et dystert psykologisk drama, der umiddelbart sætter ægteskabsforberedelserne i venteposition og bør få gifte par til at overveje hvordan de opfører sig overfor hinanden.