Dæmpet og djævelsk gys!
4.0
”The Ninth Gate” byder i store træk på en bebrillet Johnny Depp i rollen som bogormen Dean Corso, der er på jagt efter 2 bøger, som eftersigende skulle være strikket sammen af djævelen selv (yeah right!!)... En flot, velfortalt og ganske underholdende og skrækindjagende thriller med mange okkulte gys og scenarier, en ting der i mine øjne altid har været spændende og fascinerende! Dog kæmper historien med en lidt tvivlsom slutning og et par skamredne gys- og chokklicheer…
Historien går som sagt ud på at Depp, i skikkelse af ovennævnte bibliofil, skal fremdrive disse bøger, skrevet af Satan (i visse kredse kaldet Lucifer, Mørkets Fyrste, Mefisto, Fanden, Beelzebub, Slagter-Lars… you name it!), men han vikles hurtigt ind i et stort og uoverskueligt spil, hvor livet som indsats er hvad man må forvente! På sin rejse mod mørket og gådens løsning møder Dean Liana Telfer, spillet med masser af mystik og djævelsk skønhed af Lena Olin, der hjælper ham på vej! En lettere typisk og skemalagt gyser, der dog i hænderne på en garvet instruktør som Roman Polanski hurtigt forvandles til en utilregnelig, dæmonisk og isnende uhyggelig og særdeles underholdende thriller!
Gysene er forholdsvis traditionelle, men yderst effektive og med film som "The Tenant" på samvittigheden må man sige at Polanski har godt styr på løjerne! Men stemningen og den sataniske historie er det der vakte mest begejstring hos undertegnede! De mange vink, fingerpeg og væmmelige anekdoter der fundamenterer det okkulte og diabolske ved denne gyser, er med til at trække stemning, gys og, i bund og grund, karakter i vejret! Scenarierne i filmen, de gamle biblioteker med de visne bøger, de middelalderlige landsteder som Johnny føres til under sin søgen og især det ofte mystiske og utilregnelige persongalleri understreger endnu engang den eminente og gotiske stemning filmen så vellykket formår at stable på benene! Ikke en eneste gang mister Polanski taget om sit univers og den sataniske stemning og uhygge lever heldigvis hele vejen igennem denne virkningsfulde thriller!
Skuespillet føres an af en velspillende, om end ikke synderligt forbløffende eller overrumplende Johnny Depp, der ledsages af førnævnte Lena Olin der gør et flot stykke arbejde og ofte stjæler scenen fra Johnny... Poor guy! Skuespillet er absolut i den gode ende af den famøse skala og alle medvirkende virker hverken malplacerede, fejlcastede eller blot utroværdige! Man kan selvfølgelig mene at dette er en urealistisk historie og derfor er persongalleriet ligeså, men i forhold til filmens beundringsværdigt velopbyggede miljø passer alle ind i deres respektive roller og alle giver deres besyv med til at gøre en i forvejen stemningsfuld og fascinerende gyser endnu bedre…
SMÅ "UP-AND-COMING" SPOILERS //
Hvor filmen og Polanski måske træder forkert er bl.a. med slutningen der virker noget mærkværdig og forhastet! Før man når at se sig om har Johnny Depp aka Dean Corso lidenskabelig sex med Liana Telfer aka Lena Olin og i det hele taget skal en ellers velfortalt historie desværre trækkes med en noget turbulent og, i mine øjne, relativt let slutning! Filmen bliver ellers opbygget nogenlunde neddæmpet og stilfærdigt, hvilket er forfriskende i forhold til de utallige gysere der, for at opnå lidt ekstra publikum, bliver overdynget med uforbederligt påklistrede og upassende actionsekvenser, og stemningen og den række stilfulde chok og gys filmen byder på er så godt som hele vejen igennem i fokus! Men mod slutning tager tingene pludselig fart (mere end man bryder sig om, vel at mærke!) og en utrolig stemningsfuld og velkomponeret historie, der ellers lagde op til en overraskende og alternativ slutning, bliver offer for en, ifølge undertegnede, næsten skammeligt jævn og knap færdig slutning! Man kan selvfølgelig diskutere hvor vidt den er ufærdig eller af tvivlsom karakter i det hele taget, men jeg havde personligt regnet med noget helt andet og en lidt mere, hvad skal vi sige, kontroversiel slutning… Om man vil!
Man kunne muligvis også udsætte noget i forhold til filmens ofte ret klichefyldte gys og chokeffekter, men eftersom Polanski som førnævnt har godt styr på både univers, historie og genre leveres disse med noget mere flair end det er tilfældet i så mange andre middelmådige gyserfilm… Ikke at denne gyser på nogen måde bør omtales som middelmådig! For selvom ”The Ninth Gate” på nogle områder falder i de samme fælder der er typiske for gysergenren, er den overordnet set virkelig gennemført og vellavet! Gysene er muligvis lejlighedsvist klichefyldte og næppe nyskabende, men de virker dog om ikke andet upåklageligt! Desuden er filmens skuespil, underholdningsværdig og absolutte force, den enestående, forheksende og diabolske stemning, så vellykket at det i høj grad hiver filmen langt over den sædvanlige standard og planter filmen solidt over genrens andre mere mislykkede forsøg med skabelsen af et spændende miljø og fortryllende satanisk stemning!
Man er med andre ord i gode hænder hvis man vælger Roman Polanskis ovenud kompetente, duelige og fornemme bidrag til den efterhånden svulmende mængde klichefyldte og ineffektive gys der de seneste år har hærget en ellers respekteret og klassisk genre…
"That doll is evil! Evil, I tells ya, EVIIIIL!!!"
- Abraham Simpson, "The Simpsons"
Historien går som sagt ud på at Depp, i skikkelse af ovennævnte bibliofil, skal fremdrive disse bøger, skrevet af Satan (i visse kredse kaldet Lucifer, Mørkets Fyrste, Mefisto, Fanden, Beelzebub, Slagter-Lars… you name it!), men han vikles hurtigt ind i et stort og uoverskueligt spil, hvor livet som indsats er hvad man må forvente! På sin rejse mod mørket og gådens løsning møder Dean Liana Telfer, spillet med masser af mystik og djævelsk skønhed af Lena Olin, der hjælper ham på vej! En lettere typisk og skemalagt gyser, der dog i hænderne på en garvet instruktør som Roman Polanski hurtigt forvandles til en utilregnelig, dæmonisk og isnende uhyggelig og særdeles underholdende thriller!
Gysene er forholdsvis traditionelle, men yderst effektive og med film som "The Tenant" på samvittigheden må man sige at Polanski har godt styr på løjerne! Men stemningen og den sataniske historie er det der vakte mest begejstring hos undertegnede! De mange vink, fingerpeg og væmmelige anekdoter der fundamenterer det okkulte og diabolske ved denne gyser, er med til at trække stemning, gys og, i bund og grund, karakter i vejret! Scenarierne i filmen, de gamle biblioteker med de visne bøger, de middelalderlige landsteder som Johnny føres til under sin søgen og især det ofte mystiske og utilregnelige persongalleri understreger endnu engang den eminente og gotiske stemning filmen så vellykket formår at stable på benene! Ikke en eneste gang mister Polanski taget om sit univers og den sataniske stemning og uhygge lever heldigvis hele vejen igennem denne virkningsfulde thriller!
Skuespillet føres an af en velspillende, om end ikke synderligt forbløffende eller overrumplende Johnny Depp, der ledsages af førnævnte Lena Olin der gør et flot stykke arbejde og ofte stjæler scenen fra Johnny... Poor guy! Skuespillet er absolut i den gode ende af den famøse skala og alle medvirkende virker hverken malplacerede, fejlcastede eller blot utroværdige! Man kan selvfølgelig mene at dette er en urealistisk historie og derfor er persongalleriet ligeså, men i forhold til filmens beundringsværdigt velopbyggede miljø passer alle ind i deres respektive roller og alle giver deres besyv med til at gøre en i forvejen stemningsfuld og fascinerende gyser endnu bedre…
SMÅ "UP-AND-COMING" SPOILERS //
Hvor filmen og Polanski måske træder forkert er bl.a. med slutningen der virker noget mærkværdig og forhastet! Før man når at se sig om har Johnny Depp aka Dean Corso lidenskabelig sex med Liana Telfer aka Lena Olin og i det hele taget skal en ellers velfortalt historie desværre trækkes med en noget turbulent og, i mine øjne, relativt let slutning! Filmen bliver ellers opbygget nogenlunde neddæmpet og stilfærdigt, hvilket er forfriskende i forhold til de utallige gysere der, for at opnå lidt ekstra publikum, bliver overdynget med uforbederligt påklistrede og upassende actionsekvenser, og stemningen og den række stilfulde chok og gys filmen byder på er så godt som hele vejen igennem i fokus! Men mod slutning tager tingene pludselig fart (mere end man bryder sig om, vel at mærke!) og en utrolig stemningsfuld og velkomponeret historie, der ellers lagde op til en overraskende og alternativ slutning, bliver offer for en, ifølge undertegnede, næsten skammeligt jævn og knap færdig slutning! Man kan selvfølgelig diskutere hvor vidt den er ufærdig eller af tvivlsom karakter i det hele taget, men jeg havde personligt regnet med noget helt andet og en lidt mere, hvad skal vi sige, kontroversiel slutning… Om man vil!
Man kunne muligvis også udsætte noget i forhold til filmens ofte ret klichefyldte gys og chokeffekter, men eftersom Polanski som førnævnt har godt styr på både univers, historie og genre leveres disse med noget mere flair end det er tilfældet i så mange andre middelmådige gyserfilm… Ikke at denne gyser på nogen måde bør omtales som middelmådig! For selvom ”The Ninth Gate” på nogle områder falder i de samme fælder der er typiske for gysergenren, er den overordnet set virkelig gennemført og vellavet! Gysene er muligvis lejlighedsvist klichefyldte og næppe nyskabende, men de virker dog om ikke andet upåklageligt! Desuden er filmens skuespil, underholdningsværdig og absolutte force, den enestående, forheksende og diabolske stemning, så vellykket at det i høj grad hiver filmen langt over den sædvanlige standard og planter filmen solidt over genrens andre mere mislykkede forsøg med skabelsen af et spændende miljø og fortryllende satanisk stemning!
Man er med andre ord i gode hænder hvis man vælger Roman Polanskis ovenud kompetente, duelige og fornemme bidrag til den efterhånden svulmende mængde klichefyldte og ineffektive gys der de seneste år har hærget en ellers respekteret og klassisk genre…
"That doll is evil! Evil, I tells ya, EVIIIIL!!!"
- Abraham Simpson, "The Simpsons"
17/02-2005
