Et styks analyse
5.0
Nåja, men hvis I vil have en analyse...
(*Spoiler Warning!*)
Det er overhovedet ikke en film om våbenproblematik. Det er en kunstfilm stopfyldt med symbolik, og den handler om selve kunstens rolle i samfundet. Pistolen - specielt Wendy - er et symbol på det som inspirerer kunstnere: sandhed og skønhed. The Dandies er et billede på kunstnere generelt, og hvordan de er i besiddelse af en skjult kraft til at påvirke samfundet, som de lader køre på utroligt lavt blus indtil en endelig konflikt i yderste konsekvens opstår, og der bliver brug for magtanvendelse til at få kunstens budskab igennem.
Ligesom i meget andet stor kunst er der en overlapning mellem symbolerne i filmens univers, og dét, de repræsenterer i den virkelige verden. I filmen er kunstnernes store, definitive projekt blot at hjælpe en gammel dame over gaden i trods mod den etablerede ordensmagt. I den virkelige verden vil fuldbyrdelsen af kunstens definitive projekt lede til en transformation af samfundet i utopisk retning, hvilket er grunden til at filmens klimaks udspiller sig til tonerne af "Glory Glory, Hallelujah".
Spørg hvis I vil have flere detaljer. Typen af symbolik er egentlig den samme som i film som Dancer In The Dark og Kristian Levrings The King Is Alive, som spænder bredt over den menneskelige situation, kommenterer de store spørgsmål i livet, og strukturelt leverer en detaljeret mosaik af den postmoderne samtid, som er en udørk af apati og afstumpethed som det kun er muligt at komme igennem hvis man klamrer sig til den flig af skønhed man nu engang finder - og selv da kan det let gå grueligt galt.
Sådan nogle film, vil jeg bare lige sige, er eddermame kunst der vil noget - og som *ved* at den vil det! Men som med al stor kunst er det de færreste, der forstår det - endnu. Stor kunst har en levetid på årtier og århundreder, for det er den tid det tager for befolkningens langsommelige opbyggelse af visdom at indhente de kunstneriske visioner.
(*Spoiler Warning!*)
Det er overhovedet ikke en film om våbenproblematik. Det er en kunstfilm stopfyldt med symbolik, og den handler om selve kunstens rolle i samfundet. Pistolen - specielt Wendy - er et symbol på det som inspirerer kunstnere: sandhed og skønhed. The Dandies er et billede på kunstnere generelt, og hvordan de er i besiddelse af en skjult kraft til at påvirke samfundet, som de lader køre på utroligt lavt blus indtil en endelig konflikt i yderste konsekvens opstår, og der bliver brug for magtanvendelse til at få kunstens budskab igennem.
Ligesom i meget andet stor kunst er der en overlapning mellem symbolerne i filmens univers, og dét, de repræsenterer i den virkelige verden. I filmen er kunstnernes store, definitive projekt blot at hjælpe en gammel dame over gaden i trods mod den etablerede ordensmagt. I den virkelige verden vil fuldbyrdelsen af kunstens definitive projekt lede til en transformation af samfundet i utopisk retning, hvilket er grunden til at filmens klimaks udspiller sig til tonerne af "Glory Glory, Hallelujah".
Spørg hvis I vil have flere detaljer. Typen af symbolik er egentlig den samme som i film som Dancer In The Dark og Kristian Levrings The King Is Alive, som spænder bredt over den menneskelige situation, kommenterer de store spørgsmål i livet, og strukturelt leverer en detaljeret mosaik af den postmoderne samtid, som er en udørk af apati og afstumpethed som det kun er muligt at komme igennem hvis man klamrer sig til den flig af skønhed man nu engang finder - og selv da kan det let gå grueligt galt.
Sådan nogle film, vil jeg bare lige sige, er eddermame kunst der vil noget - og som *ved* at den vil det! Men som med al stor kunst er det de færreste, der forstår det - endnu. Stor kunst har en levetid på årtier og århundreder, for det er den tid det tager for befolkningens langsommelige opbyggelse af visdom at indhente de kunstneriske visioner.
19/02-2005
