Middelmådig og uopfindsom!
3.0
Bond har altid været en smagssag: enten elskede man hans fantasifulde gadgets, forførende attituder og eksplosive og ofte ret urealistiske actionscener. Eller også hadede man ham for netop det samme! Undertegnede har altid haft en svaghed for Bond og selvom jeg foretrækker de gamle klassikere har de fleste nye Bond-film vist sig sindrigt underholdende og med Pierce Brosnan i rollen som agent 007 kan det vel næppe afvises at 90’ernes Bond-film har været underholdende bekendtskaber! Dog var ”The World Is Not Enough” fra 1999 en fæl skuffelse og selvom Pierce for tredje gang i træk på vellykket vis trådte i Bonds polerede laksko, var handling, action og super-skurk denne gang noget mangelfuld og utrolig middelmådig…
Brosnan har altid i mine øjne været en seværdig skuespiller, også som Bond. Jeg har det på samme måde med ham som med folk som Charlie Sheen: de er egentlig ikke sindsoprivende dygtige skuespillere, men alligevel har de en vis charme og tiltrækningskræft! Brosnan har aldrig leveret store skuespilpræstationer (Charlie Sheen var trods alt ovenud velspillende i Oliver Stone klassikeren ”Platoon”), men har alligevel fundet en måde en tildrage min opmærksomhed på! Som Bond har han også gjort et godt stykke arbejde og selvom onde tunger lød og anklagede ham for at være lidt for fersk har han på fornem vis trukket Bond på sig som rolle og levet op til de gamle giganter Sean Connery og Roger Moore. I ”The World Is Not Enough” må han dog kæmpe med et rodet handlingsforløb, kikset action og håbløse påfund!
Bond skal opklare et attentat mod M16 og kommer på sporet af Renard, en fæl skurk med en patron i hjernen, der blandt mange andre onde handlinger har stjålet en atombombe, hvilket enhver sand og respekteret Bond-skurk i hvert fald skal have præsteret i sin karriere som international forbryder-børste! En patron der åbenbart gør ham stærkere end andre almindelige mennesker, og tilmed kan han ikke føle smerte (hvis ikke det er lamt ved jeg snart ikke hvad!)! På sin færd møder Bond de typiske Bond-babes, atletiske udfordringer (bl.a. skal Bond stå på ski og sejle i speedbåd!) og andre sædvanlige påfund, der gennem hele Bond-filmenes levetid har været et must! Denne historie er, udover at være gennemordinær, noget rodet og lettere kedelig og genkendelig, da Bond på intet tidspunkt kommer ud for noget nyskabende eller nogle synderligt seværdige scenarier…
Desværre virker actionscenerne i denne udgave også noget umotiverede og uopfindsomme, hvilket har betydet, at folkene bag filmen har fundet på flyvende snescootere og helikoptere med savklinger, og det er rigtignok ligeså åndssvagt som det lyder! Sjældent har snescootere virket så klovnagtige som i denne film: En bande onde slyngler overfalder Bond og skurkinden Elektra King, der tilfældigvis skal ud og stå på ski (!) Disse slyngler ankommer i snescootere med faldskærme på og cirkler rundt om Bond og King, mens de affyrer maskinpistoler mod dem! Tja, ideen er ligeså dum som den er i realiteten og scenen er kort fortalt for dum til rigtig at underholde! Det samme gælder scenen med helikopteren med savklingerne der saver alt lige fra Bonds ”flyride” til store kaviarskure i smadder! Denne scene underholder dog noget mere da påfundet ikke virker helt så drønhamrende latterligt som førnævnte! Dog er dette gennemgående for filmen, nemlig at actionscenerne har svært ved at underholde så godt som de burde! Kun til start og til sidst formår instruktør og effektfolk at skabe reelt underholdende actionsekvenser der bl.a. involverer en Bond i en ”Batman- looking” speedbåd og til sidst en synkende atomubåd…
Men desværre er dette ikke nok til at løfte en grufuldt middelmådig Bond-film, der bestemt ikke lever op til forventningerne efter den forbløffende underholdende og tempofyldte ”Tomorrow Never Dies” fra 1997. Godt nok er tempo i orden, men underholdningsniveauet er beklageligt nok langt under al forventelig standard og når en plat Bond-skurk i skikkelse af Robert Carlyle desuden ikke løfter arven fra Jonathan Pryces deliriske pengemand fra førnævnte ”Bond-flick”, er der ikke meget der undskylder denne skuffende og uendeligt middelmådige Bond-film!
"Alright, Mr. Sun... gimme what you got!!"
- Otto-man, "The Simpsons"
Brosnan har altid i mine øjne været en seværdig skuespiller, også som Bond. Jeg har det på samme måde med ham som med folk som Charlie Sheen: de er egentlig ikke sindsoprivende dygtige skuespillere, men alligevel har de en vis charme og tiltrækningskræft! Brosnan har aldrig leveret store skuespilpræstationer (Charlie Sheen var trods alt ovenud velspillende i Oliver Stone klassikeren ”Platoon”), men har alligevel fundet en måde en tildrage min opmærksomhed på! Som Bond har han også gjort et godt stykke arbejde og selvom onde tunger lød og anklagede ham for at være lidt for fersk har han på fornem vis trukket Bond på sig som rolle og levet op til de gamle giganter Sean Connery og Roger Moore. I ”The World Is Not Enough” må han dog kæmpe med et rodet handlingsforløb, kikset action og håbløse påfund!
Bond skal opklare et attentat mod M16 og kommer på sporet af Renard, en fæl skurk med en patron i hjernen, der blandt mange andre onde handlinger har stjålet en atombombe, hvilket enhver sand og respekteret Bond-skurk i hvert fald skal have præsteret i sin karriere som international forbryder-børste! En patron der åbenbart gør ham stærkere end andre almindelige mennesker, og tilmed kan han ikke føle smerte (hvis ikke det er lamt ved jeg snart ikke hvad!)! På sin færd møder Bond de typiske Bond-babes, atletiske udfordringer (bl.a. skal Bond stå på ski og sejle i speedbåd!) og andre sædvanlige påfund, der gennem hele Bond-filmenes levetid har været et must! Denne historie er, udover at være gennemordinær, noget rodet og lettere kedelig og genkendelig, da Bond på intet tidspunkt kommer ud for noget nyskabende eller nogle synderligt seværdige scenarier…
Desværre virker actionscenerne i denne udgave også noget umotiverede og uopfindsomme, hvilket har betydet, at folkene bag filmen har fundet på flyvende snescootere og helikoptere med savklinger, og det er rigtignok ligeså åndssvagt som det lyder! Sjældent har snescootere virket så klovnagtige som i denne film: En bande onde slyngler overfalder Bond og skurkinden Elektra King, der tilfældigvis skal ud og stå på ski (!) Disse slyngler ankommer i snescootere med faldskærme på og cirkler rundt om Bond og King, mens de affyrer maskinpistoler mod dem! Tja, ideen er ligeså dum som den er i realiteten og scenen er kort fortalt for dum til rigtig at underholde! Det samme gælder scenen med helikopteren med savklingerne der saver alt lige fra Bonds ”flyride” til store kaviarskure i smadder! Denne scene underholder dog noget mere da påfundet ikke virker helt så drønhamrende latterligt som førnævnte! Dog er dette gennemgående for filmen, nemlig at actionscenerne har svært ved at underholde så godt som de burde! Kun til start og til sidst formår instruktør og effektfolk at skabe reelt underholdende actionsekvenser der bl.a. involverer en Bond i en ”Batman- looking” speedbåd og til sidst en synkende atomubåd…
Men desværre er dette ikke nok til at løfte en grufuldt middelmådig Bond-film, der bestemt ikke lever op til forventningerne efter den forbløffende underholdende og tempofyldte ”Tomorrow Never Dies” fra 1997. Godt nok er tempo i orden, men underholdningsniveauet er beklageligt nok langt under al forventelig standard og når en plat Bond-skurk i skikkelse af Robert Carlyle desuden ikke løfter arven fra Jonathan Pryces deliriske pengemand fra førnævnte ”Bond-flick”, er der ikke meget der undskylder denne skuffende og uendeligt middelmådige Bond-film!
"Alright, Mr. Sun... gimme what you got!!"
- Otto-man, "The Simpsons"
19/02-2005
