Shakespeare igen, igen
3.0
Trevor Nunns filmatisering af Shakespeare-komedien "Helligtrekongersaften" er stilren, pæn og sober uden de helt vilde armbevægelser
Den verdenskendte engelske dramatiker William Shakespeare har på det seneste inspireret en række filmmagere med sine tidsløse dramaer. Nu har endnu en Shakespearefilmatisering set dagens lys. Det drejer sig om forvekslingskomedien "Helligtrekongersaften", der i denne omgang instrueres af The Royal Shakespeare Company-veteranen Trevor Nunn.
Pæn og sober
Han har lavet en sober og pæn version af komedien, der handler om tvillingerne Viola (Imogen Stubbs) og Sebastian (Steven Mackintosh), som forulykker ud for landet Illyriens kyst. Kun Viola reder sig i land, og fortvivlet søger hun arbejde hos den sørgmodige Grev Orsino (Toby Stephens) - vel og mærke klædt ud som mand og med det falske navn Cesario.
Orsino er sørgmodig, fordi han er blevet uheldigt ramt af Amors pil. Offeret for hans kærlighed er den skønne Olivia (Helena Bonham Carter), der imidlertid på ingen måde gengælder den. Hun fatter derimod interesse for Viola/Cesario, der omvendt er brændt varm på Orsino (det begynder at blive indviklet, ikke sandt?) Det hele bliver ikke mindre speget, da Sebastian - der ikke er død - dukker op på scenen. Sideløbende med dette udspiller sig endnu flere intriger, der involverer en magtkamp mellem Olivias selvoptagne butler, Malvolio (Nigel Hawthorne), på den ene side og kammerpigen Maria (Imelda Staunton), Olivias fordrukne onkel Sir Toby Belch (Mel Smith) og den kujonagtige og motorisk kiksede Sir Andrew Aguecheek (Richard E. Grant) på den anden side.
Svag nar
Og så er der ellers lagt i ovnen til en komedie med ægte Shakespearianske intriger komplet med rappe replikskifter ladet med udsøgt vid. Og centralt i det hele står Ben Kingsleys nar Feste, der ikke bare fungerer som historiens bindemiddel, men også som intrigeigangsætter. For "Helligtrekongersaften" handler mindst lige så meget om kønsroller, som den handler om ordsproget: "hovmod står for fald". Den hovmodige Malvolio, der foragter narren Feste for hans primitive humor, får efterhånden sit at føle, da rollerne byttes, og det er Malvolio, der spottes.
Kingsleys præstation er samtidig den svageste i filmen, der ellers byder på stilrent skuespil hverken over eller under evne. Feste, som ellers er personificeringen af Shakespeares altid nærværende historiefortæller/manipulator, forbliver en underlig anonym og flyvsk størrelse, der aldrig manifesterer sig som den kraftfulde og vittige person, han er.
Godt nok, men ikke rigtig godt
Trevor Nunn har henlagt handlingen til den victorianske tid, altså lige omkring århundredeskiftet. Andre Shakespeare-filmatiseringer - f.eks. "Richard III" og "William Shakespeare's Romeo og Julie" - har dog brugt tidsændringen med større slagkraft og opfindsomhed. "Helligtrekongersaften" derimod virker mere ordinær, og kommer i stil mest af alt til at minde om Kenneth "Shakespeare" Branaghs mange film.
Men hvor Branagh i hvert fald til tider formår at fremprovokere sine skuespillere til at forlade den statiske teaterscene og spille for det dynamiske filmkamera og i det hele taget slippe teatrets begrænsede rumlogik og lade filmens særkender smelte sammen med Shakespeares drama, så er Trevor Nunn anderledes stringent og kedelig i sin instruktion. Der er simpelthen for meget filmet teater og for lidt filmisk vildskab og tøjlesløshed over Trevor Nunns "Helligtrekongersaften". Altså: godt nok, men ikke rigtig godt.
Den verdenskendte engelske dramatiker William Shakespeare har på det seneste inspireret en række filmmagere med sine tidsløse dramaer. Nu har endnu en Shakespearefilmatisering set dagens lys. Det drejer sig om forvekslingskomedien "Helligtrekongersaften", der i denne omgang instrueres af The Royal Shakespeare Company-veteranen Trevor Nunn.
Pæn og sober
Han har lavet en sober og pæn version af komedien, der handler om tvillingerne Viola (Imogen Stubbs) og Sebastian (Steven Mackintosh), som forulykker ud for landet Illyriens kyst. Kun Viola reder sig i land, og fortvivlet søger hun arbejde hos den sørgmodige Grev Orsino (Toby Stephens) - vel og mærke klædt ud som mand og med det falske navn Cesario.
Orsino er sørgmodig, fordi han er blevet uheldigt ramt af Amors pil. Offeret for hans kærlighed er den skønne Olivia (Helena Bonham Carter), der imidlertid på ingen måde gengælder den. Hun fatter derimod interesse for Viola/Cesario, der omvendt er brændt varm på Orsino (det begynder at blive indviklet, ikke sandt?) Det hele bliver ikke mindre speget, da Sebastian - der ikke er død - dukker op på scenen. Sideløbende med dette udspiller sig endnu flere intriger, der involverer en magtkamp mellem Olivias selvoptagne butler, Malvolio (Nigel Hawthorne), på den ene side og kammerpigen Maria (Imelda Staunton), Olivias fordrukne onkel Sir Toby Belch (Mel Smith) og den kujonagtige og motorisk kiksede Sir Andrew Aguecheek (Richard E. Grant) på den anden side.
Svag nar
Og så er der ellers lagt i ovnen til en komedie med ægte Shakespearianske intriger komplet med rappe replikskifter ladet med udsøgt vid. Og centralt i det hele står Ben Kingsleys nar Feste, der ikke bare fungerer som historiens bindemiddel, men også som intrigeigangsætter. For "Helligtrekongersaften" handler mindst lige så meget om kønsroller, som den handler om ordsproget: "hovmod står for fald". Den hovmodige Malvolio, der foragter narren Feste for hans primitive humor, får efterhånden sit at føle, da rollerne byttes, og det er Malvolio, der spottes.
Kingsleys præstation er samtidig den svageste i filmen, der ellers byder på stilrent skuespil hverken over eller under evne. Feste, som ellers er personificeringen af Shakespeares altid nærværende historiefortæller/manipulator, forbliver en underlig anonym og flyvsk størrelse, der aldrig manifesterer sig som den kraftfulde og vittige person, han er.
Godt nok, men ikke rigtig godt
Trevor Nunn har henlagt handlingen til den victorianske tid, altså lige omkring århundredeskiftet. Andre Shakespeare-filmatiseringer - f.eks. "Richard III" og "William Shakespeare's Romeo og Julie" - har dog brugt tidsændringen med større slagkraft og opfindsomhed. "Helligtrekongersaften" derimod virker mere ordinær, og kommer i stil mest af alt til at minde om Kenneth "Shakespeare" Branaghs mange film.
Men hvor Branagh i hvert fald til tider formår at fremprovokere sine skuespillere til at forlade den statiske teaterscene og spille for det dynamiske filmkamera og i det hele taget slippe teatrets begrænsede rumlogik og lade filmens særkender smelte sammen med Shakespeares drama, så er Trevor Nunn anderledes stringent og kedelig i sin instruktion. Der er simpelthen for meget filmet teater og for lidt filmisk vildskab og tøjlesløshed over Trevor Nunns "Helligtrekongersaften". Altså: godt nok, men ikke rigtig godt.
19/11-2018