mekanisk forstyrrelse

Med rette udskældt makværk, der blev en forståelig kæmpefiasko i Amerika, hvis indbyggere ellers ikke udviser en saglig kritisk sans. Soldier blev derfor herhjemme anonymt udsendt direkte på video, hvor den heldigvis ikke har vækket stor begejstring. Den kvalitetsmæssige meget svingende instruktør Paul W.S. Anderson havde den elendige tegnefilmskonvertering Mortal Kombat bag sig, men havde også begået den effektive og ganske uhyggelige Event Horizon, en brutal og stilsikker affære, hvor Anderson udviste en vis kompetence for genren. Med Soldier udvidede han måske repertoiret, men al tro på talent blev i tilgift manet fuldstændig i jorden. Senere har han lagt navn til den kedelige Resident Evil (der dog heldigvis var mere Event Horizon end Mortal Kombat), og man kan da kun frygte det værste med hans behandling af AvP, en af de film, som jeg med skadefro forventning ser frem til at overvære.

Soldier er en diffus action sci-fi flick, der ikke kan bestemme sig for, om den vil være en kritisk militærskildring eller rendyrket actionfilm, og den sætter sig derfor ubehageligt mellem to stole. Man kan tilgive filmen dens uoriginalitet, men Andersons uengagerede og upersonlige instruktion ødelægger enhver form for indlevelse i filmen, og her med denne film må han da også siges at være en både uinspireret og overfladisk visionær uden nogen form for tyngde.

Den ellers altid seværdige Kurt Russell virker underlig fraværende, men det kan man ikke bebrejde ham, da Soldier allerede på papiret må have virket som en ligegyldig sag. Hans portrættering af en hjernevasket soldat, der har fået frarøvet alle menneskelige følelser (fremvist håbløs objektivt, hvorved kritikken udebliver og voldsforherligelsen igangsættes) og ikke engang kan begå sig i det meget basale samfund, har utvivlsomt potentiale til noget godt, men tilsidesættes nærmest konstant for gumpetung og uophidsende action. Alle de følelser, som filmen så manisk prøver at fremtvinge, er både påtagede og hule, hvorved seværdigheden skal findes i underholdningselementet. Anderson instruerer dog uden skyggen af sans for medrivende underholdning, og pinefuldt trækkes man igennem en masse ligegyldig action og prætentiøse undertoner.

Soldier er rendyrket kitsch, men uden selvironi eller humor, og man skal lede længe efter så kedelig (på trods af at der næsten hele tiden sker noget) og forudsigelig en film. Når hverken Russell eller altid gode Jason Isaac ikke kan redde et projekt, så er det virkelig slemt. Måske skulle producenterne bag AvP have set Soldier og ikke kun Event Horizon inden de hyrede Anderson som instruktør til en film med så stor hype og forhåndsforventning.