Kristendom på den seje måde!

6.0
Nutidens Van Helsing kæmper imod Prince of the Damned.
Hvis du hader religiøsitet, eller du er strengt kristen, så er denne film formentligt ikke noget for dig.
Derimod, hvis du bare har den mindste smule interesse i Gud og Satan, og synes at en nutidig Van Helsing blandet med The Matrix, End of Days og Queen of the Damned (uden erotik), lyder som en god cocktail, er dette en must-see film.
Handlingen er indviklet, ja, humoren er sort, men det er en del af filmen. Ellers er det hele en stor blanding af katolsk kristendom, religiøst detektivarbejde, heftige actionscener, og et indblik i en mands indre forbandelse.
Noget af det sejeste i filmen, må nok være John Constantine (Keanu Reeves). Han er total Down-on-Earth (Selvom han egentligt på flere måder, står med det ene ben i helvede) Han er cooool! Så er det sagt. Det er næsten som at se Neo genopstået (spooky!).
Selve det tekniske er ret godt, dog med et par uforståelige sekvenser her og der, men alt i alt en flot film.
Slutningen er møghamrende forvirrende, men sej. Det ene tidspunkt tror man den er færdig, uden at være helt sikker, hvorefter man opdager at man først lige er begyndt på spændingen. Det er spooky!
Filmen er hverken for kort eller lang, og de fleste vil nok ikke se skyggen af deres ur, i de to timer den varer. Dog tror jeg, at vil være et par steder, hvor der nok er nogen få stykker, der korser sig.

Se den!
Constantine