Forvokset pattebarn.

Som et stort plumret pattebarn, fremturer Michael Moore som barnet der insisterer på opmærksomhed, ved at være grim overfor selveste præsidenten. Jeg er ligeglad med hvem der er præsident, men ikke ligeglad med denne type af film som understøttet vores primal instinkter, til at kunne opføre os hadsk og fjendsk. Præsident Bush kan desværre ikke alene tilskrives æren for at verden går som den gør, - det er en film som denne nemlig med til at skabe følelsen af. Verdens problemer er et fælles ansvar, som det enkelte menneske må forholde sig til, fremfor at give "samfundet" skylden. Michael Moores film, som er blevet overdynget med priser, er desværre et stærkt udtryk for at vi som mennesker er langt, meget langt væk fra den egentlige årsag til problemet, - nemlig os selv. Vores eget fremmehad, vores egen egoisme, og vores egen manglende forståelse, er årsagerne til vore vestlige "lidelser".