pistolens mytologi
4.0
Tarantino-inspireret genreblanding, der takket være dens charmerende og overraskende alvorlige tilgang til manuskriptet udnytter det lidt for søgte og konstruerede præmis maksimalt. Instruktørjobbet er tilfaldet den talentfulde Gore Verbinski, der har vist sig at være en formidabel underholder med overlegent overblik over virkemidlerne. Debuten kom med Mus i eget Hus, en fin slapstick-komedie uden de høje ambitioner. Verbinski stod også for den vellykkede amerikanske genindspilning af The Ring. Karrierens foreløbige (og næppe overvindelig) højdepunkt fik han med den fantastiske Pirates of the Caribbean, og man kan vist rolig sige, at Verbinski er en alsidig herre.
The Mexican tiltrak meget opmærksomhed, hovedsagligt på grund af Julia Roberts og Brad Pitts tilstedeværelse (Pitt ønskede efter sigende ikke at medvirke i filmen, men på grund af kontraktmæssige forpligtelser blev han tvunget til det), men der er næsten intet glamourøst eller divaagtig over deres naturlige spil. Især Pitt er overraskende veloplagt som den idealistiske, men også bunduheldige hovedperson, hvor Verbinski i den velafstemte indledning muligvis indikerer, at Pitts problemer ikke er selvforskyldt (lyskrydsets uregelmæssige skiftning), og at The Mexican i bund og grund egentlig er en skæbnefortælling. Julia Roberts spiller kæresten, der kidnappes af sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Langsomt opbygger hun et varmt venskab med kidnapperen, fremragende spillet af James Gandolfini, der stjæler alle de scener, han er med i. Filmen udvikler sig ganske uforudsigeligt og underholdende herfra, hvor Verbinski behændigt guider os igennem de morsomme scenarier, hvor han sikkert og virkningsfuldt sammenklipper de sideløbende handlinger. Karaktertroværdigheden bevares under hele forløbet, takket være de velspillende skuespillere.
The Mexican besidder en ukonventionel og egentlig ret tiltrækkende visuel side, hvor de flotte locations udnyttes optimalt. Musikken er også anvendt ret forrygende, hvor gamle klassikere bruges flittigt og med omtanke som medfortæller. At selve filmen ikke har noget specifikt på hjerte er en skam, men man overraskes positivt over den nærmest udeblivende kommercialisme, som man ellers kunne have frygtet.
The Mexican tiltrak meget opmærksomhed, hovedsagligt på grund af Julia Roberts og Brad Pitts tilstedeværelse (Pitt ønskede efter sigende ikke at medvirke i filmen, men på grund af kontraktmæssige forpligtelser blev han tvunget til det), men der er næsten intet glamourøst eller divaagtig over deres naturlige spil. Især Pitt er overraskende veloplagt som den idealistiske, men også bunduheldige hovedperson, hvor Verbinski i den velafstemte indledning muligvis indikerer, at Pitts problemer ikke er selvforskyldt (lyskrydsets uregelmæssige skiftning), og at The Mexican i bund og grund egentlig er en skæbnefortælling. Julia Roberts spiller kæresten, der kidnappes af sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Langsomt opbygger hun et varmt venskab med kidnapperen, fremragende spillet af James Gandolfini, der stjæler alle de scener, han er med i. Filmen udvikler sig ganske uforudsigeligt og underholdende herfra, hvor Verbinski behændigt guider os igennem de morsomme scenarier, hvor han sikkert og virkningsfuldt sammenklipper de sideløbende handlinger. Karaktertroværdigheden bevares under hele forløbet, takket være de velspillende skuespillere.
The Mexican besidder en ukonventionel og egentlig ret tiltrækkende visuel side, hvor de flotte locations udnyttes optimalt. Musikken er også anvendt ret forrygende, hvor gamle klassikere bruges flittigt og med omtanke som medfortæller. At selve filmen ikke har noget specifikt på hjerte er en skam, men man overraskes positivt over den nærmest udeblivende kommercialisme, som man ellers kunne have frygtet.
27/02-2005
