Dilettantisk skolekomedie
2.0
Det er en trættende og umorsom komedie David Zucker, en trejdedel af det legendariske ZAZ-team, har skrevet og produceret, og ærgerligt er det, fordi vi ved, at han kan gøre det let og raffineret. Det beviste han for år tilbage med "Højt at flyve" og "Høj Pistolføring" (læs Levende Billeders artikel "Plat" om spoof-film).
"Høj skoleføring" - bemærk med hvilken sans for sprog den danske titel er udtænkt - er som Zuckers andre film en genreparodi, og det er ingen hemmelighed at én bestemt film, "Dangerous Minds", ligger til grund for parodien.
Hvid og vattet
Jon Lovitz passer fint i rollen som flommet og nørdet lærer. Richard Clark hedder han, og han underviser på den snobbede privatskole, hvor hans fader er rektor. Man fornemmer hurtigt, at han er populær blandt skolens hvide duksedrengeklientel, og farmand er vældig tilfreds og udnævner ham til vicedekan. Selvom Richard er af vattet karakter, banker han så beslutsomt i bordet, at teskeerne lander i kopperne og fremstammer, at han siger op til fordel for et job på en anden high school.
Skolen fra helvede
Herfra udfolder løjerne sig, for Barry High - beliggende i et kvarter, hvor man må springe på og af bussen, fordi chaufføren ikke tør standse - er en losseplads fyldt med fuldstændigt ligeglade unge mennesker. Klicheen, som desværre indeholder en vis sandhed, er tyk som californisk kæmpefyr og vi møder stort set alle velstillede amerikanernes fordomme, når filmen tager os med rundt i dette miljø. 99,9 % af skolens elever er sorte eller "hispanic" og den eneste hvide, en pige, er selvfølgelig allerede mor til to blandingsbørn, med en tredie på vej. Eleverne bliver kropsvisiteret ved indgangene, hvilket jo desværre er virkelighed på en del amerikanske skoler, og det er ikke småting, der deponeres til efter endt skoledag. Klasseværelset ligner et bombet lokum, og eleverne er enten hjernedøde eller fulde af had til fremtid, politi eller hinanden.
Idealisme i modvind
Historien er let overskuelig og selvfølgelig ikke særlig vigtig i en komedie, hvor selve komikken består i den uendelige strøm af voldelige falden-på-halen situationer og ordudvekslinger med misforståelser en masse. Da Richard ankommer den første dag, må han konstatere, at hans bil og taske er stjålet, før han når at sætte den ynkelige ratlås på. Lærerkollegaerne er mindst lige så belastede som eleverne, og kun skolesekretæren Victoria (Tia Carrere) har overskud til at hjælpe ham. Han kommer op at toppes med skoleinspektøren (Louise Fletcher), som bestemt ikke deler hans idealistiske forestilling om, at der på bunden af disse unge findes noget godt. På skolen regerer en bande ledet af Paco, og det skaber problemer, da bandens tidligere leder Griff (Mekhi Phifer) vender tilbage til skole efter en tur i spjældet. Griff er dog, som kæresten Natalie så dybt udtaler, ikke som de andre, og Richard ser da også straks, at her er et håbefuldt ungt menneske, som vil ud af slummen, men som skal have hjælp på sin vej. Desuden vil Richard, hvis han får Griff i tale, kunne vende hele klassen fra modstandere til allierede.
Tåkrummende
"Høj Skoleføring" beviser desværre, at en god idé og et godt resultat ikke altid følges ad. Historien om den hvide overbeskyttede fars dreng, som konfronteres med en anden verden, er god, og de forskellige "gags" og den egentlig særdeles rammende miljøskildring er virkelig godt tænkt, det fungerer bare ikke for David Zucker og kompagni denne gang. "Høj skoleføring" mangler den galskab og finesse, som både "Højt at flyve" og "Høj pistolføring" havde. Hvad enten man kan lide den type plat humor eller ej, måtte man tage hatten af for de overraskelser, som filmene virkelig lå inde med foruden den meget bogstavelige forbindelse mellem verbal og visuel humor. I "Høj skoleføring" er komikken er enten for plat eller ikke plat nok. Tempoet er for langsomt, hvilket virkelig kan mærkes, når filmen skal bæres af de på hinanden følgende komiske situationer, og disse hver især er for lange og så overspillede, at man krummer tæer. For krumme tæer må man, når Jon Lovitz aldrig kommer videre end et ansigtsskift. Fra "måbende idiot" til "måbende idiot med løftede øjenbryn". Og så har vi hørt vittigheden om at den fjollede antihelt, som bliver forladt af sin kæreste til fordel for en anden kvinde (!) og så sjovt er det heller ikke, at det er en kat, der skriger da antihelten i den store kærlighedsscene febrisk roder rundt med heltinden.
Filmreferencer
Tilgengæld er der en enkel af de - for disse film - typiske referencer til andre film, der er meget søde. I deprimeret tilstand søger Richard tilflugt på en kinesisk restaurant for at indtage Dim Sum, for ham det rene antidreppresiva, og den scene er et russisk roulette-inferno helt à la "Deer Hunter". Den værste reference, som jeg for Guds skyld ikke håber er seriøst ment, er Louise Fletcher i rollen som skoleinspektøren. At hun efter sin Oscarvindende præstation i "Gøgereden" aldrig er kommet videre end roller som autoritære hun-djævle, er i sig selv frygtelig trist, og jeg håber, det kun er mig der opfatter hendes medvirken i denne frygtelig umorsomme film som den ultimative medieselvreflektion.
"Høj skoleføring" - bemærk med hvilken sans for sprog den danske titel er udtænkt - er som Zuckers andre film en genreparodi, og det er ingen hemmelighed at én bestemt film, "Dangerous Minds", ligger til grund for parodien.
Hvid og vattet
Jon Lovitz passer fint i rollen som flommet og nørdet lærer. Richard Clark hedder han, og han underviser på den snobbede privatskole, hvor hans fader er rektor. Man fornemmer hurtigt, at han er populær blandt skolens hvide duksedrengeklientel, og farmand er vældig tilfreds og udnævner ham til vicedekan. Selvom Richard er af vattet karakter, banker han så beslutsomt i bordet, at teskeerne lander i kopperne og fremstammer, at han siger op til fordel for et job på en anden high school.
Skolen fra helvede
Herfra udfolder løjerne sig, for Barry High - beliggende i et kvarter, hvor man må springe på og af bussen, fordi chaufføren ikke tør standse - er en losseplads fyldt med fuldstændigt ligeglade unge mennesker. Klicheen, som desværre indeholder en vis sandhed, er tyk som californisk kæmpefyr og vi møder stort set alle velstillede amerikanernes fordomme, når filmen tager os med rundt i dette miljø. 99,9 % af skolens elever er sorte eller "hispanic" og den eneste hvide, en pige, er selvfølgelig allerede mor til to blandingsbørn, med en tredie på vej. Eleverne bliver kropsvisiteret ved indgangene, hvilket jo desværre er virkelighed på en del amerikanske skoler, og det er ikke småting, der deponeres til efter endt skoledag. Klasseværelset ligner et bombet lokum, og eleverne er enten hjernedøde eller fulde af had til fremtid, politi eller hinanden.
Idealisme i modvind
Historien er let overskuelig og selvfølgelig ikke særlig vigtig i en komedie, hvor selve komikken består i den uendelige strøm af voldelige falden-på-halen situationer og ordudvekslinger med misforståelser en masse. Da Richard ankommer den første dag, må han konstatere, at hans bil og taske er stjålet, før han når at sætte den ynkelige ratlås på. Lærerkollegaerne er mindst lige så belastede som eleverne, og kun skolesekretæren Victoria (Tia Carrere) har overskud til at hjælpe ham. Han kommer op at toppes med skoleinspektøren (Louise Fletcher), som bestemt ikke deler hans idealistiske forestilling om, at der på bunden af disse unge findes noget godt. På skolen regerer en bande ledet af Paco, og det skaber problemer, da bandens tidligere leder Griff (Mekhi Phifer) vender tilbage til skole efter en tur i spjældet. Griff er dog, som kæresten Natalie så dybt udtaler, ikke som de andre, og Richard ser da også straks, at her er et håbefuldt ungt menneske, som vil ud af slummen, men som skal have hjælp på sin vej. Desuden vil Richard, hvis han får Griff i tale, kunne vende hele klassen fra modstandere til allierede.
Tåkrummende
"Høj Skoleføring" beviser desværre, at en god idé og et godt resultat ikke altid følges ad. Historien om den hvide overbeskyttede fars dreng, som konfronteres med en anden verden, er god, og de forskellige "gags" og den egentlig særdeles rammende miljøskildring er virkelig godt tænkt, det fungerer bare ikke for David Zucker og kompagni denne gang. "Høj skoleføring" mangler den galskab og finesse, som både "Højt at flyve" og "Høj pistolføring" havde. Hvad enten man kan lide den type plat humor eller ej, måtte man tage hatten af for de overraskelser, som filmene virkelig lå inde med foruden den meget bogstavelige forbindelse mellem verbal og visuel humor. I "Høj skoleføring" er komikken er enten for plat eller ikke plat nok. Tempoet er for langsomt, hvilket virkelig kan mærkes, når filmen skal bæres af de på hinanden følgende komiske situationer, og disse hver især er for lange og så overspillede, at man krummer tæer. For krumme tæer må man, når Jon Lovitz aldrig kommer videre end et ansigtsskift. Fra "måbende idiot" til "måbende idiot med løftede øjenbryn". Og så har vi hørt vittigheden om at den fjollede antihelt, som bliver forladt af sin kæreste til fordel for en anden kvinde (!) og så sjovt er det heller ikke, at det er en kat, der skriger da antihelten i den store kærlighedsscene febrisk roder rundt med heltinden.
Filmreferencer
Tilgengæld er der en enkel af de - for disse film - typiske referencer til andre film, der er meget søde. I deprimeret tilstand søger Richard tilflugt på en kinesisk restaurant for at indtage Dim Sum, for ham det rene antidreppresiva, og den scene er et russisk roulette-inferno helt à la "Deer Hunter". Den værste reference, som jeg for Guds skyld ikke håber er seriøst ment, er Louise Fletcher i rollen som skoleinspektøren. At hun efter sin Oscarvindende præstation i "Gøgereden" aldrig er kommet videre end roller som autoritære hun-djævle, er i sig selv frygtelig trist, og jeg håber, det kun er mig der opfatter hendes medvirken i denne frygtelig umorsomme film som den ultimative medieselvreflektion.
19/11-2018